Der er kommet støj på linjen mellem USA og Europa. ”Vi ved dybest set ikke, hvad amerikanerne vil. Det gør det rigtig svært at forudse, hvor det lander henne,” siger forperson for regeringens cybersikkerhedsråd Jacob Herbst, der også er CTO i Dubex.
Danmark, og Europa i det hele taget, har købt ind på amerikansk teknologi og haft adgang til det nyeste nye, og hænger i dag så meget sammen som i et langt ægteskab der har varet i 80 år.
Jacob Herbst: ”Man kan male flere scenarier op. Det kan være, at tingene fortsætter som de er i dag. Det vil sige, at vi som europæere har fuld adgang til al amerikansk teknologi. Det er det samarbejde og den teknologioverførsel som har stået på i mange årtier”.
”Det kan også være, at USA begynder at se Europa som en rival, at når de for eksempel anser kunstig intelligens som strategisk, ikke ønsker at dele det med os eller dele det med nogen overhovedet. Vi har allerede set, at USA i forhold til Kina har indført sanktioner mod teknologioverførsel inden for blandt andet kunstig intelligens. Kan det også blive en realitet i forhold til EU?”
”Vi overvejer også sandsynligheden for forskellige skrækscenarier, som der jo bliver talt rigtig meget om i øjeblikket, altså risikoen for at amerikanerne lukker for europæisk adgang til amerikanske cloudservices og -tjenester. De kan lukke ned for Danmark på en time. Der har jeg personligt den vurdering, at der er et meget langt stykke vej, før vi når dertil, men vi er stadig nødt til at overveje at det kan ske selvom sandsynligheden er meget lille,” siger Jacob Herbst.
Fra allieret til konkurrent
USA og den vestlige del af Europa har været de nærmeste allierede siden 2. verdenskrig. Hvis den amerikanske regering ikke ønsker det tætte partnerskab længere, men i stedet opfatter Europa som et konkurrerende kontinent i stedet for at være allieret – er det en ny situation.
”Igen, vi ved ikke, hvad amerikanerne vil og jeg er i tvivl om de overhovedet ved det selv, så vi er ikke der endnu. Men ligesom i et 80-årigt ægteskab har vi kun et strygebræt og en badevægt, og hvis amerikanske techvirksomheder drosler ned for samarbejdet, og Europa skal være mere selvstændige, så er der en masse ting, vi mangler, fordi vi har købt så massivt ind på amerikansk teknologi uden at tænke nærmere over, at vi ikke har udviklet det. Omvendt har vi også teknologi i Europa, som amerikanerne vil komme til at mangle, hvis samarbejdet afbrydes. Vi er som tætte allierede viklet ind i et tæt samarbejde, massiv samhandel og masser af afhængighed,” siger Jacob Herbst.
Risikoen ved det scenarie er, at tilliden mellem kontinenterne risikerer at lide et knæk. Det vil også skade de amerikanske teknologivirksomheder, hvis europæerne mister tilliden til amerikanerne og omvendt.
Som sikkerhedsekspert vurderer Jacob Herbst som udgangspunkt risikoen for at noget sker.
”Når vi snakker risiko, kigger vi jo på to ting. Vi kigger på sandsynligheden for at noget vil kunne ske og dernæst på konsekvenserne, hvis det sker. Og problemet her er, at vi er gået fra, at noget der har været fuldstændig usandsynligt, nemlig at vi skulle afbryde vores 80-årige tætte samarbejde med USA, fordi vi trods alt er så meget venner. Og så til i dag, at der nu er en lille sandsynlighed for, at noget sådant måske vil kunne forekomme.”
Jeg vurderer fortsat, at risikoen er ekstrem lille, men problemet er bare, at konsekvenserne er så kæmpestore, at det er en risiko, som vi er nødt til at forholde os til. Og det er jo hele problemet. Vi er nødt til som europæere at forholde os seriøst til, at det vil kunne ske”.
”Vi er nødt til fra europæisk side at blive mere autonome og mere uafhængige af amerikansk teknologi end vi er i dag,” siger Jacob Herbst.