En ny fælleskommunal datastrategi lyder nemt og bekvemt. Data er velfærdssamfundets nye olie. Meningerne er mange og mulighederne er store. Men realiseringen af strategien kommer ifølge kommunaldirektør Jan Kallestrup fra Favrskov Kommune ikke af sig selv. Det vil kræve både topledelsens og de berørte ledere og medarbejderes aktive involvering.
”Den nye fælleskommunale datastrategi er et vigtigt element i udviklingen af den fremadrettede kommunale opgaveløsning. Den skal på en gang være en hjælp til de kommunale medarbejdere, der leverer den daglige service overfor borgerne og samtidig bidrage til at udvikle servicen overfor vores borgere”, siger Jan Kallestrup.
To af de største udfordringer, som kommunerne står overfor de kommende år, er klimaforandringerne og at håndtere det “demografiske træk”, så der fortsat kan leveres et højt serviceniveau. Klimaforandringer kræver bæredygtige tilpasninger og nedbringelse af CO2 -udledningen. Og det demografiske træk betyder, at flere danskere får brug for hjælp, mens der er færre på arbejdsmarkedet til at levere. Det gør, at der skal tænkes i nye baner. Her er intelligent brug af data en vigtig del af svaret på, hvordan kommunerne kan løse opgaverne bedre i fremtiden.
Fagsystemerne
Kommunerne producerer data som aldrig før. Men det er ikke nok at producere dem. Ifølge Programchef Gitte Duelund, KL, er det svært at få data ud af de store fagsystemer, så de har et format, der kan bruges til at løfte kvaliteten i den kommunale opgaveløsning. Relevante data kan understøtte sagsbehandlingen, eller gøre det nemmere for borgere at søge om en byggetilladelse. En ny fælleskommunal datastrategi giver kommunerne viden om, hvordan de bedst muligt tilrettelægger fremtidens kommunale services med brug af færre medarbejderressourcer, og et mere bæredygtigt energiforbrug.
Formålet med en fælleskommunal datastrategi, er at opstille principper og målsætninger for, hvordan kommunerne bedst muligt bruger nye teknologier til at få mere relevante data ud.
“Brugbare data bliver fremover en endnu vigtigere del af den kommunale værdikæde. For at få disse data ud af fagsystemerne er vi nødt til at have et mere kvalificeret input. Fagfolk og specialister, som er ansat i kommunerne, skal hjælpe med at skabe et bedre datagrundlag, så vi kan levere data, der kan bygge nye broer mellem myndigheder og borgere. Det kan føre til nogle etiske dilemmaer, men relevante og brugbare data er væsentlige, for at servicekæden hænger sammen – fra start til slut,” siger Jan Kallestrup.
Fællessprog III
Datastrategien er et fælleskommunalt initiativ, der bl.a. bygger på en øget grad af standardisering af data. Herigennem vil kommunerne i højere grad kunne lade sig inspirere af hinandens opgaveløsning.
“Det giver ikke mening at indsamle og bruge data på 98 forskellige måder. Derfor arbejder vi med ”Fællessprog III” som en datastandard på ældreområdet. Det er den første fælleskommunale datastandard, som vi er begyndt at arbejde efter, og det er et første vigtigt skridt i kommunernes datastrategi,” siger Gitte Duelund.
“Der har været en debat i Folketinget om ”Fællessprog III” i forbindelse med lanceringen en ny ældrelov. I den sammenhæng skal det præciseres, at ”Fællessprog III” ikke betyder mere dokumentation, men at systemet skal hjælpe til, at vi indsamler og bruger de relevante data i kommunerne. Når kommunerne bruger en fælles datastandard som ”Fællessprog III”, så vil det give bedre muligheder for at lære af hinanden og udvikle kvaliteten sammen på tværs af kommunerne,” siger Gitte Duelund.
Prognoserne
Kommunerne får med en ny datastrategi også nye muligheder for at kunne arbejde mere forebyggende. Data i tilstrækkelige mængder og kvalitet vil kunne bruges til at forudse, om en borger er i risiko for at blive langtidsledig eller for at blive syg. I stedet for at registrere data på bagkant, altså efter skaden er sket, kan man bruge data til at forecaste.
”Det forebyggende arbejde er fyldt med etiske dilemmaer. Vi er vant til, at kommunerne hjælper de borgere, der har brug for hjælp. Men skal kommunerne også træde til, inden der er brug for hjælp fordi det giver en bedre livskvalitet for den enkelte eller en bedre anvendelse af de fælles faglige og økonomiske ressourcer? Eller krænker kommunerne den enkelte borgers data- og privatlivsbeskyttelse med sådanne initiativer? Det findes der ikke svar på i lovgivningen,” siger Gitte Duelund.
Ifølge Jan Kallestrup er det meget vigtigt at se den fælleskommunale datastrategi i sammenhæng med de mange forskellige digitaliseringsinitiativer, som kommunerne allerede har gang i.
”Brugbare og værdiskabende data kan i samspil med relevante digitaliseringstiltag derfor billedligt talt beskrives som velfærdssamfundets olie”, siger Jan Kallestrup.