Henrik Brix • 24 februar 2021

Mere hjemmearbejde i fremtiden

Jeg er helt med på, at samfundet det seneste års tid har været præget af sygdom, død og
ødelæggelser. Men i skyggen af coronaen, med hjemsendelse af medarbejdere, opgradering af den digitale infrastruktur i bred forstand, opkvalificering af kompetencer hos medarbejdere, har vi som samfund helt og aldeles ændret vores måde at arbejde sammen på, og som it-chefer at lede vores medarbejdere på.

 
Når vi engang kommer ud på den anden side – post corona – vil det først for alvor gå op for os, hvor store de digitale forandringer har været under coronaperioden. Temaet i Magasinet KITA handler denne gang om den fleksible, digitale arbejdsplads. Her deltager tre kommunale it-chefer fra Aarhus, Køge og Svendborg, og den enslydende melding går på, at der vil komme mere hjemmearbejde i fremtiden – helt op til en tredjedel af den normale arbejdstid – vil foregå hjemmefra i kombination med at møde frem på arbejdet.
”Ånden er ude af flasken” som den ene it-chef siger, og de ansatte har fået smag for den fleksibilitet, der ligger i at kunne løse opgaver hjemmefra og kombinere det med at arbejde sammen med andre på en arbejdsplads. Faktisk er det hele blevet mere agilt og mere effektivt som en anden it-chef siger.
 
To sider
Men mønten har som bekendt to sider. Det har ikke kun været godt. Det har også været hårdt for den enkelte medarbejder at arbejde så meget hjemmefra, under to nedlukningsperioder. De har følt sig isoleret og savnet sparringen med kollegaer. Andre igen har følt sig pressede, da de har skullet hjælpe børnene med skoleundervisning om dagen og har måttet arbejde om aftenen for at nå i mål med opgaverne på arbejdet.
Det har været en væsentlig ledelsesopgave at have øjnene rettet mod de hjemmegående kollegaer. Der er ikke to individer, der har de samme forudsætninger for at løse opgaver hjemmefra. Nogle elsker det. Andre har det svært med det og har følt sig isolerede.
 
Men der har været stor offervilje for at tackle det og at få det løst undervejs. Andre fortæller, at nogen har haft så svært ved at arbejde hjemmefra, at de har fået lov til skiftevis at møde ind på arbejdet, bare for at arbejde sammen med andre – med behørig afstand naturligvis. Det er der en del, som har benyttet sig af, som det hedder.     
Så digitaliseringen har skabt store forandringer i vores ellers nedlukkede samfund. Og intet bliver som det var engang, når vi åbner igen. Digitaliseringen har skabt disse omvæltninger for altid.
Der er også to andre temaer som fylder på it-gangene. Det ene er cybersikkerhed, som er det område flest it-organisationer angiver har første prioritet i 2021. Et andet emne er at få data lagt op i skyen og høste de mange gevinster, der venter os. Her er der så faldet en afgørelse i EU-domstolen – Schrems II – som lige bremser kommunernes investeringer i cloudløsninger for en periode. Vi vil finde ud af, hvor lang den periode bliver. Og hvad løsningen bliver. Det er ikke ligetil. Jeg kan – lige nu – ikke se andre muligheder end, at cloud-leverandørerne sidder med nøglen til løsningen. De må sikre, at supporten ikke følger solen kloden rundt, og at de amerikanske myndigheder ikke har retskrav på de data, der ligger i amerikanske cloudtjenester. Uanset hvad er det ikke en isoleret kommunal udfordring. Det gælder faktisk alle, der behandler persondata – både offentlige og private. Ikke bare i Danmark men i hele EU. Det kalder helt og aldeles på en EU-løsning.