KOMBIT bryder med sit princip om udelukkende at levere de udbudte it-systemer til kantstenen. I den nye strategi udvider KOMBIT dette og lægger op til tættere samarbejde med kommunerne og vil tilbyde at “implementere løsninger til de kommuner, der efterspørger det,” siger Kristian Vengsgaard, adm. dir. i KOMBIT.
KOMBIT har i sine 14 år på det kommunale marked udbudt 30 nye it-systemer, herunder de såkaldte monpolbrudssystemer som erstatning for de tidligere KMD-systemer. Det er fagsystemer, der alle er leveret til “kantstenen”, hvorefter kommunerne selv skulle hjemtage store dele af ansvaret for “implementeringen”. Det er systemer som KY, KSD, Social Pension, SAPA og Aula for at nævne nogle. Men nu vil KOMBIT tage det næste step, og tilbyde at løfte systemet fra “kantstenen” og bære det ind i forvaltningen for at hjælpe kommunerne med implementeringen.
Kristian Vengsgaard: “Vi har brugt mange kræfter i KOMBIT på at sige, at vi ikke implementerer hele vejen. Det har været det politiske mandat, vi opererede under, og et strategisk princip med henblik på, at kommunerne skulle hjemtage ejerskabet til løsningerne – herunder at vi ikke var et nyt KMD. Men nu ønsker vi at bryde med dette, bl.a. fordi kommunerne selv efterlyser mere og dybere implementeringer fra vores side.”
KOMBITs nye strategi blev umiddelbart før sommer vedtaget af bestyrelsen, hvor Aarhus borgmester Jacob Bundsgaard (S) sidder i spidsen. Ifølge en omverdensanalyse, som KOMBIT har foretaget blandt kommunerne ifm. strategiarbejdet, er det især kommuner med mellem 40.000 og 55.000 indbyggere som efterlyser mere støtte til implementering. Mens de større kommuner i mindre grad efterspørger dette.
Kristian Vengsgaard er på rundrejse i en række kommunale forvaltninger for at tage dialogen face-to-face med ansatte og lederne, og han oplever, en “erkendelse af at det har været trukket for hårdt op. Man kan ikke skille it-systemet og implementeringen ad. Det duer simpelthen ikke. Derfor hvis der er et ønske fra kommuner om, at vi kan byde ind med mere implementeringsstøtte, så vil vi også gøre det”.
Når leverandøren af de indkøbte løsninger afleverede et fagsystem ved kantstenen, overtog kommunen selv den videre opgave med at implementere løsningen i det systemlandskab, som kommunen nu engang har.
Implementeringen starter fra det øjeblik, efter - leverandøren har afleveret ved “kantstenen” – og frem til, at systemet tages i drift. Det er ikke den mindst vanskelige del i forløbet – diplomatisk sagt – og for en hvilken som helst organisation er sikker drift et krav.
Kristian Vengsgaard siger, at KOMBIT fortsætter med at genudbyde de 30 it-løsninger, men at nu tilbyder KOMBIT mulighed for mere implementeringsstøtte for de kommuner, som ønsker hjælp til det. Det vil stadig være muligt at få leveret løsninger til kantstenen og lade kommunen overtage og implementere den i eget systemlandskab.
Rundt omkring
Kristian Vengsgaard har været på rundrejse til en række kommuner for at lodde stemningen og for med egne øjne at se, hvordan sagsbehandlere bruger KOMBITs systemer ude i forvaltningerne.
Kristian Vengsgaard: “Jeg vil kalde det for “skrivebords integration”. De sidder og flytter data fra et system til et andet. De skriver ind i det fagsystem, som forvaltningsområdet benytter og gør sagen færdig, og sender den videre til en sagsbehandler i en anden forvaltning. Der er rigtig meget af den slags arbejde”.
“Det kalder jo på, at vi er nødt til at kigge bredere end selve løsningen, der ofte er en silo i den enkelte forvaltning. Vi vil begynde at kigge på hele forvaltningen og et flow på tværs af løsninger. Vi kan, i tæt samarbejde med kommunerne blive endnu bedre til at forstå digitalisering og kommunal forvaltning og sagsbehandling. Vi vil i dybden med denne research for der kan være store gevinster at hente – bl.a. i form af sparet tid.”
“Et tredje aspekt er dataanvendelse helt generelt. Dataanvendelse på tværs af alle vores løsninger, så kommunen kan bruge data til både at styre den kommunale forvaltning med, men også i lige så høj grad til at styre eller understøtte fagområderne. Hvordan bruger vi data aktivt på børne- og ungeområdet? Kan vi bedre understøtte tidligere opsporing?”
“Det er også en udfordring i højere grad at understøtte ældreområdet med bedre data, så vi ved mere om, hvad de ældre har behov for af hjælp og støtte. Den type dataanvendelse ud i den kommunale forvaltning er også noget, vi kommer til at arbejde meget intensivt med, og så er der en dimension mere, som læner sig op ad den, det handler om digitaliseringsklar lovgivning.”
Differentiering
KOMBIT har fra begyndelsen været et fælleskommunalt udbudshus, der på vegne af alle 98 kommuner har udbudt fagsystemer i konkurrence. Men udover at genudbyde disse løsninger, og tilbyde en dybere implementering, kommer en ny, ekstra dimension: differentiering.
“I stedet for at alle 98 kommuner får den samme løsning efter et udbud, vil differentiering betyde, at vi kan lave forskellige versioner – måske tre versioner af en løsning – som kommunerne så kan købe ind på – men naturligvis ikke 98 forskellige versioner. Det er diffentiering af K98-modellen.”
“Men vi kan også levere individuelt. I den nye strategi vil vi gerne hjælpe kommuner med at få endnu bedre drift i en konkret forvaltning. Det vil sige, at vi kan implementere i bund og differentiere med individuelle løsninger,” siger Kristian Vengsgaard.
KOMBIT får altså i fremtiden mulighed for at kunne tilbyde forskellige versioner og services til kommunerne alt efter deres behov.
For meget IT´sk
Ifølge Kristian Vengsgaard har KOMBIT snakket for meget IT´sk og for lidt forvaltning,
“Nu skal vi tale noget mere forvaltning med kommunerne.
Vi har lavet monopolbrud, og det handlede rigtig meget om IT og leverandører. Nu skal vi tale noget mere om den kommunale forretning eller forvaltning, som Jeg synes er et bedre udtryk,” siger Kristian Vengsgaard.
FAKTA
Omverdensanalyse:
De tre største udfordringer:
97 kommuner har deltaget
470 borgmestre, kommunaldirektører, direktører og IT-chefer har svaret
Alle de interviewede kommuner mener, at der er behov for at gentænke måden, kommunerne leverer velfærd på og en ny forventningsafstemning med borgerne
❱❱❱ Behovet for kommunale velfærdsydelser på særligt sundheds- og ældreområdet samt det specialiserede socialområde er i kraftig stigning pga. demografien og et stigende antal diagnoser og udbredt mistrivsel blandt de unge
❱❱❱ Der er stor mangel på arbejdskraft til at levere kernevelfærden
❱❱❱ Vanskeligheder ved at få økonomien til at slå til
Flertallet af de interviewede kommuner nævner klima
og den grønne omstilling
❱❱❱ Der arbejdes på mange fronter, bl.a. fjernvarmeudrulning og energioptimering af bygningsmassen, og klimadagsordenen tænkes ind i by- og erhvervsudviklingen
❱❱❱ Det er dog vanskeligt at monitorere effekten af de forskellige klima- og bæredygtighedstiltag og dermed at træffe beslutninger om hvilke indsatser, der bør prioriteres
Flertallet af de interviewede kommuner nævner Sikkerhed som et område, de ikke kan løfte selv
85 pct. ønsker at KOMBIT varetager cybersikkerheden
❱❱❱ Cybersikkerhed og GDPR, der mangler generelt uddannelse og awareness på området
❱❱❱ Kommunerne har ikke – og har meget vanskeligt ved at rekruttere - kompetencer på området
❱❱❱ Kommunerne efterlyser desuden hjælp til de små og mellemstore kommuner med at løfte opgaver som “digitaliseringsklar lovgivning
Kilde: KOMBIT 2023