Der er store besparelser og effektiviseringer at hente ved at lade robotter overtage pakningen af medicin til patienter på plejehjem eller til patienter, som får medicin i eget hjem gennem kommunal hjemmepleje. Ifølge en rapport fra konsulentfirmaet Muusmann kan dosispakket medicin “frigøre ressourcer i de kommunale sundhedsindsatser svarende til ca. 600 årsværk.” På en lidt længere bane stiger dette til 900 sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.
I dag bruger sygeplejersker og social- og sundhedsassistener meget af deres arbejdstid på at putte piller manuelt i dosisæsker. Men en stor del af den arbejdstid kan bruges bedre ved at lade robotter på landets apoteker automatisere opgaven. Tal fra Aalborg Kommune viser, at hver gang 75 borgere går fra manuel medicinhåndtering til automatisk dosispakket medicin, bliver der frigjort en sygeplejerske eller sosu-assistent til andre opgaver.
Det er sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der putter pillerne i dosisæsker til patienter på plejehjem og patienter i eget hjem som får hjælp af den kommunale hjemmepleje. Muusmann rapporten om dosispakket medicin beskriver det forløb at gå fra manuelt pakket medicin til dosispakket medicin, hvor en robot på et apotek automatisk pakker medicinen.
I Muusmann rapporten hedder det, “at det er realistisk at forøge antallet af borgere i målgruppen, der er på dosispakket medicin, med 40.000 inden for tre-fire år. Det svarer til mere end en tredobling i forhold det aktuelle niveau, og at omkring halvdelen af de borgere, der modtager en kommunal dispenseringsydelse, og som bor på et plejecenter eller modtager hjælp fra den kommunale hjemme- og sygepleje, vil være på dosispakket medicin. Realiseringen af dette potentiale vil frigøre ressourcer til 600 årsværk”.
Kontorchef Nanna Skovgaard, for Sundhed og Ældre i KL, siger:” Vi mangler desperat sundhedsfaglige medarbejdere i kommunerne, og vi ved, at vi kan bruge digitalisering og automatisering til at løse opgaverne på en klogere måde. Men det kræver, at vi kan flytte os rigtigt for hinanden. Dosispakket medicin er et skoleeksempel på god digitalisering. Det er jo en god case på, at vi faktisk kan bruge hinandens kræfter bedre, når vi samarbejder på tværs af praktiserende læger, kommunal hjemmepleje og sygehuse og apoteker. Vi skal lykkes med, at sosu-assistenter og sygeplejersker kan bruge deres kræfter og faglighed på at tage sig af borgerne. Det kræver, at vi går efter at samarbejde på nye måder på tværs af sundhedsvæsnet. Det er på ingen måde let med dosispakket medicin, men det er mere patientsikkert og det kan frigøre arbejdskraft.”
Nanna Skovgaaard har været formand for den arbejdsgruppe, der har bestilt Muusmann rapporten, som er lavet i samarbejde mellem KL og Danske Regioner.
Bruges i Sverige
Når rapporten opskriver anvendelsen af dosispakket medicin, bygger det på erfaringer som bl.a. det svenske sundhedsvæsen har gjort med at have en højere andel af borgere i målgruppen for dosispakket medicin. Det gælder patienter, som har brug for en del medicin og hvor medicinen er nogenlunde stabil, fordi patienten er stabil. Rapporten fastslår, at hvis dosispakket medicin skal gælde 70 pct. af de borgere i Danmark, svarer det til 60.000 flere patienter end i dag.
“Jeg glæder mig virkelig til at se om vi kan få den her drevet igennem. Digitalisering skal jo være en del af løsningen, ikke problemet, når det gælder om at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, skabe gode borgerforløb og mening i hverdagen, og bruge vores ressourcer bedst muligt. Her er digitalisering en stærk motor. Og kan vi gøre det her sammen på tværs af sundhedsvæsenet, så bliver det næste også lettere. Vi skal videre med klog digital omstilling på ældre- og sundhedsområdet,” siger Nanna Skovgaard.
En af de store fordele ved dosispakket medicin frem for manuelt pakket medicin er, at der er langt færre fejl i medicinhåndteringen. Derfor anbefaler man, at apotekernes rolle udvides for at aflaste lægerne.
Vi skal lykkes med, at sosu-assistenter og sygeplejersker kan bruge deres kræfter og faglighed på at tage sig af borgerne. Det kræver, at vi går efter at samarbejde på nye måder på tværs af sundhedsvæsnet. Det er på ingen måde let med dosispakket medicin, men det er mere patientsikkert og det kan frigøre arbejdskraft.
Kontorchef Nanna Skovgaard, KL
FAKTA
• Målgruppen for dosispakket medicin er borgere, som er stabilt medicinerede, og hvor der ikke er en forventning om forestående ændringer i medicinen i nærmeste fremtid.
• Ifølge rapporten vil man realistisk kunne øge antallet af patienter på maskinel, dosispakket medicin med 40.000 inden for tre-fire år. Det vil frigøre medarbejdere svarende til 600 årsværk. Det kræver blandt andet et styrket samarbejde mellem de praktiserende læger, sygehusene, kommunerne og apotekerne.
• Rapporten anbefaler også, at der fastlægges nationale kriterier og retningslinjer for, hvilke patienter, der anses for at være egnede til at få dosispakket medicin.
• Lægeklinikken Frederikshavn oplyser at have 285 patienter med dosispakket medicin ud af en patientpopulation på 8.700, hvoraf mere end 2.300 er 65 år eller ældre. Med ca. 1,2 millioner danskere på 65 år eller ældre vil det svare til, at der på landsplan var 130-140.000 borgere, der modtog maskinelt dosispakket medicin, hvilket relativt svarer til det nuværende niveau i Sverige.