Planloven blokerer for 5G udrulningen i landområder. Ifølge telebranchen mangler der at blive sat 156 5G master op i de 212 landområder, som var lovet 5G dækning fra 5G frekvensauktionen i 2019. Efter tre år er masterne endnu ikke stillet op fordi planloven står i vejen.
Teleindustrien oplyser, at der i 156 ud af i alt 212 områder med dækningskrav nu er bedt om fristudskydelse hos Energistyrelsen. I en del af disse områder er etableringen forsinket, da sagsbehandlingen har trukket ud, og i ca. 100 tilfælde har det slet ikke været muligt at opnå tilladelser til opsætning af nye 5G master.
Ifølge telebranchen dækker de manglende master en stor del af de i alt 212 landområder, som ifølge 5G mobilauktionen fra 2019, var lovet dækning senest den 4. april 2022. Dermed kan teleselskaberne ikke sikre 5G mobildækningen i tyndt befolkede områder, fordi planloven står i vejen.
Forhenværende Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S), der har ansvaret for planloven, har ikke umiddelbart nogen kommentarer til det dilemma mellem planloven og 5G udrulningen, idet partierne bag planloven fortsat forhandler om eventuelle ændringer i planloven, der vil komme udenom de begrænsninger, der forhindrer telelselskaberne i at få tilladelser til at opstille masterne i landområder.
Men problemet med godkendelse af 5G master i “åbent land” er, at de skal opstilles i forbindelse med bebyggelse – dvs. maksimalt 20 meter væk fra byggeri eller ejendomme. Og hvor mange ønsker at have en 48 meter høj mast i baghaven? spørger Teleindustrien.
Det er præcist her, at Teleforliget fra 2018 om 5G mobildækningen i hele landet om den markedsmæssige udrulning støder sammen med planlovens reguleringer om godkendelse til at opstille mobilmaster. Dengang 5G mobilauktionen blev gennemført i 2019, betalte teleselskaberne over 2,2 mia. kr. til staten for 700 Mhz og 900 Mhz frekvenserne. Da der i de tyndt befolkede områder som regel ikke er særlig god internetdækning, kom det hurtige, mobile 5G internet med som en appelsin i turbanen i de 212 tyndt befolkede områder. Dermed sikrede Folketingets partier bag Teleforliget både mobildækning og hurtigt internet med 5G. Troede de.
Store forsinkelser
Nu viser det sig, at der er store forsinkelser på vej. De manglende master i 156 områder skulle være sat op senest den 4. april i år. I ca. 100 tilfælde har det ikke været muligt at opnå tilladelser til at etablere masterne. I langt de fleste tilfælde er sagsbehandlingen end ikke begyndt.
“Teleindustrien foreslår partierne bag planloven at gennemføre de ændringer i loven, der er nødvendige for at få stillet tilstrækkeligt med 5G-master op i tyndt befolkede områder for at sikre mobil- og internetdækning. I praksis vil 5G mobildækning i hele landet være til gavn for alle borgere. Det er jo derfor man stiller tekniske krav i forbindelse med de frekvensauktioner, der bliver afholdt for at sikre, at alle danskere har mobildækning. Vi mener, at alle skal have adgang til denne samfundskritiske infrastruktur, som 5G er,” siger direktør Jakob Willer Teleindustrien.
I det nyeste opdaterede teleforlig fra november 2021 er det vedtaget, at der skal sikres mobil- og internetdækning over alt i landet. I 212 områder findes dækningen ikke, og i det nyeste teleforlig ønskes dækningen af mobil og internet sikret gennem 5G. Det kan bare ikke lade sig gøre uden at “sikre opstillingen af master i åbent land”, ifølge planloven, og det er den ændring, som Forhenværende Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) ikke har reageret på – endnu – og i denne artikel ikke ønsker at kommentere på, så længe der forhandles mellem partierne.
Uacceptabelt
Venstres erhvervsordfører Torsten Schack, der i øvrigt har været teleordfører i en årrække, siger, at det er uacceptabelt, at Kaare Dybvad ikke har leveret resultater på dette område, fordi forhandlingerne har stået på i en rum tid.
Torsten Schack: “Regeringen bliver nødt til at rykke sig på området, så vi kan sikre mobil- og internetdækningen i de tyndt befolkede områder.”
“Den hurtige udrulning af en tidssvarende digital infrastruktur er nødvendig. For at lykkes med at realisere værdien af digitaliseringen hurtigst muligt, er det væsentligt, at vi accelererer udbygningen af tidssvarende digital infrastruktur og sikrer, at teknologien er tilgængelig for alle danskere”.
“Det er helt uforståeligt at man på den ene side stiller krav om dækning, men på den anden side ikke har lovgivning, der sikrer, at teleselskaberne kan opfylde dækningskravene i praksis,” siger Torsten Schack.
Teleordfører Kasper Roug (S): “Vi er jo selvfølgelig kun interesseret i, at vi skal have et system i forhold til opsætning af 5G master, der er så smidigt som overhovedet muligt, så det tilgodeser alle parter”.
Jakob Willer fra Teleindustrien siger: “Det er besynderligt, at teleselskaberne ikke kan få tilladelser til at opfylde de tekniske krav, man har stillet fra politisk side på frekvensauktionerne. At man ikke får fjernet de barrierer i planloven, der blokerer for at få sat master op i landområderne. Det er for os i telebranchen helt uforståeligt og en besynderlig prioritering. At man på den ene side har erkendt nødvendigheden af at sikre dækningen i tyndt befolkede områder, men på den anden side ikke sørger for, at det også kan lade sig gøre.”
Konservative har stillet spørgsmål til Bolig- og Indenrigsministeriet for at høre KL´s vurdering. Ministeriet svarer i et notat, at “KL har ikke i forbindelse med evalueringen af planloven peget på behov for nye redskaber i planloven til at sikre opstilling af master i de udpegede områder. KL ser heller ikke hensigtsmæssigheden af et landsplansdirektiv, der skulle fremme opstillingen af master i de udpegede områder.”
KL vil gerne samarbejde i det partnerskab for stat, kommuner og branche, som er foreslået i teleaftalen, og vil gerne medvirke til at sætte fokus på de udfordringer, som partnerskabet identificerer, og til i fællesskab at finde løsninger.
Det er Teleindustrien langt fra tilfreds med, eftersom der er gået tre år siden frekvensauktionen i 2019 og seks år med planloven fra 2016 og problemerne fortsat er uløste.
“Den store udfordring med planloven er, at der man ikke må opstilles master i det åbne land væk fra bebyggelse, og at der er adgang for alle til at klage. Det er selvfølgelig godt for det enkelte individ, men det er skidt, når det handler om samfundskritisk infrastruktur. Vi har et eksempel fra en kommune, hvor der var givet dispensation fra planloven, en landzonetilladelse, hvor 5G masten skulle stå 180 meter fra bebyggelsen i stedet for de 20 meter. Teleselskabet var tilfreds. Udlejer var tilfreds. Kommunen var tilfreds. Indtil en beboer i området klagede. En af de ændringer i planloven, vi gerne ser, er når myndighed, lodsejer og teleselskab er enige om placering af en masten, så skal der være fleksibilitet nok i lovgivningen til at kommunen kan beslutte denne løsning. Det bør ikke være muligt for en klager at stikke en kæp i hjulet og sende sagen i planklagenævnet for at gennemtvinge, at masten skal placeres klos op ad lodsejerens hus,” siger Jakob Willer.
Det er præcis klagesager, der ender i Ankenævnet, som er tids- og ressourcekrævende for parterne.