Vilde Robotter-festivalen i Aarhus bød på masser af inspiration til de fremmødte. Der er dog stadig langt igen, før robotterne for alvor tager skridtet fra afprøvning til egentlig drift på velfærdsområdet.
DOKK1 på Aarhus havn blev i dagene 25.-26. august invaderet af robotter. Spiserobotter, genoptræningsrobotter og skildpadderobotter til børn, der skal øve sig i at programmere, var blot nogle af de mange fysiske robotter, som fagfolk og almindelige borgere kunne se nærmere på.
Ingen kunne være i tvivl om bagtæppet for førstedagen af festivalen, der havde fokus på innovation - ikke mindst på velfærdsområdet. Borgmester i Aarhus og næstformand i KL Jacob Bundsgaard (S) introducerede de samfundsmæssige udfordringer, som robotteknologien potentielt kan bidrage til at løse, men samtidig også det store arbejde, der udestår, før man kan realisere potentialet:
”Der er implementeret nogle spændende robotløsninger, men der er meget, vi endnu ikke har teknologi til at løse. Spændet mellem forventninger og realitet er betydeligt, så der er et stort potentiale, der skal indløses, hvis robotteknologien skal bidrage til at løse nogle af de helt store udfordringer på velfærdsområdet: manglen på arbejdskraft og den demografiske udfordring med et stigende antal ældre. Så en festival som denne er vigtig til gensidig inspiration, så vi kan tage hjem og prøve os frem, fejle og lære af det, så vi for alvor kan få bragt robotterne i spil.”
Når man står med nogle store, komplekse problemer – de såkaldt vilde problemer – kalder det blandt andet på nogle vilde robotter, hvilket netop var tanken bag festivalen. Og arrangørerne kunne melde stort set udsolgt til de to dage med oplæg, master classes og demonstration af robotterne.
Teknologien skal være moden
Ivan Kjær Lauridsen, velfærdsteknologichef i Aarhus Kommune, stod for en master class under overskriften Sundhed & Velfærd. Som andre oplægsholdere på festivalen kunne han sagtens få øje på potentialet i anvendelsen af robotteknologi på velfærdsområdet, men flere års praktisk erfaring på området har også vist, hvilke forudsætninger, der skal være på plads, for at det kan lykkes. Og ikke mindst hvilke barrierer, man ofte støder ind i.
”Teknologien skal være moden, og det er ikke altid tilfældet. Konkrete eksempler er en transportrobot og en gulvvaskerobot, som vi afprøvede baseret på efterspørgsel fra medarbejderne. Vi måtte dog droppe begge robotter efter testperioden, da det viste sig ikke at fungere i praksis,” fortæller han.
Det viste sig, at transportrobotten, der skulle køre rundt med tunge vogne med linned, vasketøj og mad på et rehabiliteringscenter, ikke kunne vende og koble sig på vognene i de konkrete fysiske omgivelser. Der er også forskellige størrelser linnedvogne, og det blev for besværligt at kalibrere robotten til at håndtere det. Gulvvaskerobotten var udviklet til at køre i store haller, og selvom den er konstrueret til at reagere, hvis den støder på et menneske, så fejlede den ofte, når den skulle tilbage til dockingstationen. Der var også for meget manuelt arbejde med at fylde vand og sæbe på robotten og tømme den, så automatiseringsgevinsten blev stor nok.
Målgruppen kan være svær at finde
Ivan Kjær Lauridsen peger på andre vigtige forudsætninger for succes med robotteknologien.
”Der skal være et match mellem den teknologiske formåen og de konkrete anvendelsesscenarier. Robotterne skal simpelthen kunne det, vi vil have dem til, og det er ikke altid tilfældet. Derudover skal man kunne definere et klart formål for en veldefineret målgruppe, men vi ser desværre for ofte, at målgruppen for en given løsning er for lille eller måske svær at finde,” siger han.
Som eksempel på det sidste nævner Ivan Kjær Lauridsen robotten Melvin, der kunne anvendes til at tage bukserne af og på i forbindelse med toiletbesøg, så borgeren blev mere selvhjulpen.
”I teorien var Melvin en rigtig god idé, men dels var den nok for stor og vanskelig at håndtere, dels var målgruppen faktisk rigtig svær at finde. Og hvis målgruppen ikke er til stede, giver det jo ingen mening. Et andet eksempel er spiserobotter, som rent faktisk er i brug rundt omkring, og som kan lære eksempelvis folk med spastisk lammelse at blive mere selvhjulpne. Hos os var det en meget lille målgruppe, der ville kunne få gavn af robotten, og så holdt business casen ikke.”
Nødvendigt med en klar gevinst
Netop business casen – eller en klar gevinst – er en afgørende forudsætning for succes med robotteknologien ifølge Ivan Kjær Lauridsen.
”I forbindelse med implementering af en given teknologi har det hidtil været essentielt med en positiv business case, det vil sige, at teknologien med tilhørende arbejdsgange både sparer medarbejdertimer og er billigere end nuværende arbejdsgange. I fremtiden kan scenariet være at besparelse af medarbejdertimer bliver et tilstrækkeligt argument,” forklarer han og tilføjer, at han gerne i denne sammenhæng vil kvittere for Robusthedskommissionens 20 anbefalinger, der blev offentliggjort den 11. september. Her peger han især på anbefalingerne om, at velfærdsteknologi, der har en dokumenteret effekt, som et fælles princip skal være førstevalget på tværs af sundhedsvæsenet, samt at der skal sikres bedre rammer for hurtig ibrugtagning af dokumenteret arbejdskraftbesparende teknologi.
Skalering en stor udfordring
Netop ibrugtagningen af robotteknologien, det vil sige overgangen fra afprøvning til skalering i den daglige drift, er en af de helt store udfordringer og et hovedindsatsområde i Kommunernes Teknologipartnerskab, som blev lanceret i marts i år i KL-regi.
”I Teknologipartnerskabet sætter vi fokus på den organisation, teknologierne skal virke i, god implementering, medarbejderinddragelse, et stærkt tværfagligt samarbejde og en god overgang til drift. Det er vigtigt at inddrage hele ledelseskæden og fokusere på styringsmæssige greb til at forankre den digitale omstilling og tilbyde borgerne gode løsninger. Vi ved, at forskellen mellem succes og fiasko ligger i organisationen, implementeringen og forandringsledelsen helt ned til den lokale leder og medarbejder,” forklarer Christina Leeson, Konsulent, Digitalisering & Teknologi, KL.
Som gode eksempler på robotteknologiske løsninger, der de seneste år er blevet taget i brug i mange kommuner, peger hun på hygiejnerobotter som robotstøvsugere og vaske- og tørretoiletter – for eksempel på plejehjem, botilbud og i hjemmeplejen – og medicinhåndteringsrobotter, der kan dosere den rette mænge medicin til borgere, der har brug for hjælp til det. Hun anerkender samtidig, at meget robotteknologi stadig er til afprøvning.
”Ibrugtagning af teknologi inklusive robotter indebærer både adfærdsændring og organisatorisk forandring. Det er ikke altid helt enkelt og ligetil – det kræver tid og øvelse. Selve brugen af teknologien er ofte den mindste udfordring. Når det handler om at implementere og skalere teknologi ved vi, at det langt fra kun handler om, hvorvidt teknologien virker rent teknisk og kan det, den skal. En tommelfingerregel er, at mindst 80 pct. handler om at få teknologien tilpasset den organisatoriske sammenhæng, som den skal indgå i. Det kan for eksempel handle om, at der skal ændres nogle konkrete arbejdsgange, eller at man skal inddrage og kompetenceudvikle ledere og medarbejdere. Endelig er det afgørende, at borgerne får lært at bruge teknologien og oplever, at teknologien bidrager positivt i hverdagen,” siger Christina Leeson.
Erfaringsudveksling mellem kommunerne
33 kommuner har indtil videre tilmeldt sig Teknologipartnerskabet.
Ambitionen er, at man kan tage afsæt i de erfaringer, som de hver især har gjort sig, så man mere målrettet kan implementere det, som har vist sig at virke og skabe reel værdi. Det er også et forsøg på at imødegå den udfordring især mindre kommuner har med at afsætte økonomi og ressourcer til at afprøve en teknologi, som ikke nødvendigvis ender med at blive taget i brug i den daglige drift.
KL har samlet en række cases under overskriften ”Tidsbesparende teknologier med dokumenteret effekt”. Ud af de 10 cases finder man en enkelt robot, TIM (totalløsning til intelligent medicinhåndtering) – medicinrobot i hjemmeplejen, resten er eksempelvis skærmbesøg, softwarerobotter (RPA) og datadrevet modeller til optimering af planlægningen af hjemmeplejebesøg. Christina Leeson peger dog på, at anvendelse af robotteknologi i kommunerne ikke kun er knyttet til arbejdskraftsbesparelser eller frigørelse af arbejdskraft. Et afgørende mål er, at teknologien skal bidrage til, at borgere oplever øget selvstændighed, som det eksempelvis er tilfældet med spiserobotter.