For 50 år siden revolutionerede stregkoderne registreringen af varer i supermarkeder verden over,
men nu sendes de sorte streger snart på pension.
Stregkoden som identifikation af varer blev introduceret i 1973. Den 26. juni 1974 blev det første produkt scannet i den amerikanske delstat Ohio. Det var en pakke tyggegummi, som i dag er udstillet i National Museum of American History i Washington.
Vi kender allesammen biplyden når et produkt bliver scannet i supermarkedet. Denne lyd høres seks milliarder gange om dagen verden over, svarende til 70.000 varer i sekundet. Koderne øgede hastigheten enormt. Men det er ikke kun ved kasseapparaterne stregkoden bruges. Der går også information ud til centrallageret, som kan se, at varen er solgt.
Men nu sendes de kendte stregkoder snart på pension. De har mødt stærk konkurrence fra QR-koden, de mere informative koder, som man scanner med mobiltelefonen for at indhente yderligere information om varer og foredrag og kort.
Det er ikke kun i detailhandelen, at der bruges stregkoder. Finanssektoren og produktions- og servicevirksomheder anvender stregkoder. I bank- og pensionsselskaber bruges stregkoder til at identificere betalinger og depoter i pensioner. I det offentlige sker tilsvarende ved ind- og udbetalinger, så man kan følge kontonumre og transaktioner. I medicinalindustrien, hospitaler og apoteker bruges stregkoder på medicinen. Alt sammen for at dokumentere vigtige oplysninger, som er med til at sikre kvaliteten.
QR-koder blev udviklet i 1994 og kan indeholde mere information, da de læses både horisontalt, som stregkoderne og vertikalt.
I stedet for at søge i en database efter information for produktet, kan QR-koden integrere information direkte, f.eks. produktets sammensætning og affaldshåndtering.