Formanden for kommunaldirektørernes forening Eik Møller, kommunaldirektør i Ballerup, advarer kommunerne mod at kaste sig ud i store AI-strategier. I første omgang gælder det om at få politisk accept af den måde, der skal arbejdes med AI på. Dernæst er det op til politikerne på Christiansborg at gøre det lovligt at bruge AI i borgernære relationer. Siden kan man tage fat på strategien.
Brug af kunstig intelligens (AI) rummer store potentialer for at effektivisere sagsgange og borgerkontakt i kommunerne. 52 kommunaldirektører svarer i en undersøgelse fra Dansk Erhverv, at de vil udforme en strategi for AI i løbet af 2024.
Men formand for KOMDIR Eik Møller, kommunaldirektør i Ballerup Kommune, vurderer, at kommunerne skal se AI i en større sammenhæng og som en del af den teknologiske udvikling mere end som en selvstændig teknologi, man laver strategier for. Han opfordrer desuden til, at man sikrer involvering af kommunalpolitikerne, så der skabes et politisk ejerskab til måden, man arbejder med teknologi på. Teknologierne bliver mere og mere en del af alt, hvad en kommune arbejder med, og derfor øger det behovet for politisk involvering og prioritering. Desuden mener han, at politikerne på Christiansborg primært skal bruge deres tid på at tilvejebringe et lovgrundlag, der gør det muligt at bruge AI i borgernære relationer. Det findes ikke i dag.
Og før den politiske ramme og lovgivningsrammen er på plads, kan det i vidt omfang være skønne spildte kræfter at udarbejde omfattende strategier for anvendelsen af AI i kommunerne.
I mellemtiden giver det mest mening i forhold til tid og økonomi at være nysgerrig og eksperimenterende med AI-teknologier i mindre projekter inden for administrative opgaveområder, hvor AI datamæssigt kan gøre en forskel i sager om dispensationer fra lokalplaner, kørsel, HR og Løn etc..
Eik Møller opfordrer til, at man har øje for de såkaldte skjulte omkostninger ved nye teknologier, når man leder efter potentialer. For erfaringen er, at det ”koster penge at tjene penge” i form at kompetenceudvikling, omlægning af opgavemønstre, løbende vedligehold af platforme osv. Der er ofte stort fokus på det, man gerne vil opnå på økonomi og effektivisering. En businesscase-tilgang bør også rumme risici og skjulte omkostninger.
Fem principper
I Ballerup Kommune er man pt. ved at lægge sidste hånd på et sæt styrende politiske principper for fremtidens digitalisering af Ballerup Kommune. Det sker for at sikre, at politikerne har sat de værdimæssige hegnspæle for administrationens arbejde, og således at der er fokus på det kommunen ønsker at opnå frem for fokus på den enkelte teknologi eller løsning.
Det handler ifølge Eik Møller om at engagere de folkevalgte politikere i at fortælle, hvilke værdier og holdninger, der skal ligge til grund for digitaliseringen – herunder brugen af AI.
”Det handler ikke om at være for eller imod en bestemt teknologi, men om at fastsætte mål for, hvad teknologierne skal bruges til og hvordan. Uden en sådan politisk forankring af digitaliseringen og AI, kommer vi ikke i gang, men risikerer tilbageslag”, forklarer han
Processen er ikke færdig. Men på tegnebrættet nævner Eik Møller tre ud af de fem principper, som efter al sandsynlighed kommer til at ligge til grund for digitaliseringen i Ballerup.
• Brug af ny teknologi skal have en etisk dimension. Dvs. at muligheder og risici ved brugen af teknologier som AI skal afdækkes, når projekter sættes i gang.
• I relation til borgerservice skal man altid kunne komme til at tale med et menneske selvom der bruges AI –
f.eks en chatbot til at besvare typiske spørgsmål. En default-funktion skal give adgang til en medarbejder, når borgeren har brug for det.
• Ved implementering af nye digitaliserings- og AI-processer skal teknogierne være afprøvet hos de slutbrugere, der skal anvende dem. Det være sig foreninger, borgere eller virksomheder. Det kunne f.eks. være en intelligent booking-system til kommunens bygninger eller sportsfaciliteter.
I processen med at udforme disse principper har det overrasket Eik Møller, at man i kommunens Seniorråd har sagt god for, at kommunen går hurtigt frem med forskellige velfærdsteknologier- og digitaliseringsprojekter, der er brugbare. Seniorrådet vurderer, at de ældre borgere godt kan se, at kommunen ikke kan bruge pengene to gange. Omvendt er kommunalpolitikerne i forhold til ny teknologi og digitalisering meget opmærksomme på at beskytte børn og unge, der ikke er gamle nok til at overskue konsekvenserne af egne valg.
Eik Møller regner med at processen omkring den politiske ramme for digitaliseringen i Ballerup er på plads til sommer.
En lovgivning, der giver plads og sætter grænser
Helt så optimistisk er han ikke, når det gælder lovgrundlaget for at bruge AI i borgernære relationer. Det er der stor usikkerhed om i dag. Han nævner et eksempel fra Næstved og Aarhus. Næstved Kommune har vundet en digitaliseringspris for at sætte en teknologi i gang i et ældrecenter, som gør det muligt for personalet via sensorteknologi og en app at gribe hurtigt ind, hvis en borger er på vej til at falde ud af sengen eller skade sig selv. Men jurister i Aarhus kommune har vurderet, at en tilsvarende løsning ikke kan implementeres her, fordi den strider mod lovgivning om hensynet til personlig integritet.
Af samme grund har Københavns kommune opgivet at implementere et digitalt signaturprojekt fra Aalborg kommune, hvor AI gjorde det muligt at vurdere hvilke genoptræningsforløb, der var mest gavnlige for bevægelseshæmmede borgere.
”Jeg ved ikke, hvordan den lovgivningsmæssige ramme skal udformes. Men vi må have en lovgivning, der på den ene side giver muligheder for at eksperimentere, men på den anden side sætter grænser. Det er uhyggeligt svært, fordi teknologien altid vil være foran lovgivningen. Men måske kan det håndteres ved i højere grad at give kommunalbestyrelserne ansvaret for, hvad der kan sættes i værk. Det bliver så ikke det samme fra kommune til kommune. Det vil mange interesseorganisationer påpege, men et vist spillerum for forskellighed er simpelthen nødvendigt”
Godt og skidt i 2030
Hvor er vi med AI i kommunerne i 2030 – om lidt mere end fem år?
Eik Møller er ikke i tvivl om, at vi til den tid vil se, at en række processer, som i dag er håndbårne, vil være automatiserede. Vi vil også se eksempler på, hvordan AI er brugt på velfærdsområder med succes, ligesom vi vil se eksempler på, at det er gået skidt.
”Der er en dobbelthed på det her felt. På den ene side taler vi om, hvor hurtigt teknologien udvikler sig – både for AI og det, der kommer efter, for der kommer jo også noget, som vi ikke kender i dag. På den anden side tager det tid og kræfter at få nye teknologier til at fungere i de komplekse strukturer, som vi har i den offentlige sektor.”
Vi vil altså ifølge Eik Møller om fem år være længere end i dag, men slet ikke så langt som alle de mange private AI-leverandører, der løber kommunerne på dørene, forestiller sig.
”Ikke alt, der glimter, er guld. Derfor skal vi i kommunerne tilgå AI med interesse og nysgerrighed og prøve os frem. Men vi skal have rammerne og vilkårene i orden. Både de lokalt politiske i kommunerne og lovgivningsgrundlaget fra Christiansborg og den kommende EU-akt på området. Før rykker det ikke for alvor”, slutter han.