I år arbejdes der med at få data fra jobcentrene ind i systemet, så borgerne kan se dem i ”Mit Overblik” på borger dk. Pilotforsøg med at vise journal-notater fra arbejdsmarkedsområdet sættes nu i gang. It-mæssigt er den største udfordring at få kommuneres fagsystemer til at levere data ind på den rigtige måde.
Borgerblikket, løsningen der gør det muligt for kommunerne at vise data til borgerne på ”Mit overblik” på borger.dk, begynder nu for alvor at rulle. De danskere, der har ærinder med kommunerne, kan i dag i overskriftform få et overblik over udvalgte sager og ydelser, de modtager og historikken omkring dem.
I år arbejdes der med at få oplysninger fra jobcentrene ind i systemet. Alt sammen er det kommunernes bidrag til Mit Overblik, der skal give borgerne øget indsigt i deres ærinder med det offentlige. I sidste instans skal korrekte data og bedre transparens øge borgernes tillid til den offentlige forvaltning. Der kommer løbende flere kommunale sagsområder på Mit Overblik frem mod 2024.
Man er endda ifølge digitaliseringskonsulent i Kommunernes Landsforening, Marie Madsen, nået så langt, at der sættes pilotforsøg i gang i samarbejde med Aalborg Kommune, hvor man vil afprøve at vise journalnotater fra arbejdsmarkedsområdet for borgerne. IT-mæssigt handler det om at få journalerne vist på måder, der giver mening for borgerne. Forvaltningsmæssigt er det selvsagt en delikat øvelse.
Her bliver det store arbejde forventeligt at sikre, at datakvaliteten og journaliseringspraksis er så god, at borgerne forstår de oplysninger, de får fra forvaltningen. ”Men det er en proces, som mange kommuner allerede er i gang med. Ikke alene af hensyn til Mit Overblik, men fordi åbenhed og behovet for at arbejde på tværs af forvaltningen i forvejen medfører forandringer i journaliseringspraksis”.
Drivkraften bag Borgerblikket
Det er et politisk ønske om at give borgeren bedre overblik og indsigt i egne data, der har været driver for at igangsætte Mit Overblik og som fortsat gør, at der arbejdes på at vise flere data for borgeren. I økonomiaftalen mellem kommunerne og staten for 2021, forpligter kommunerne sig til i løbet af i år at indlægge data fra jobcentrenes fagsystemer, og i løbet af 2022 er det aftalt, at kommunerne skal vise data fra bl.a. social og sundhed samt ældreområderne. På samme vis forpligter de statslige parter sig til løbende at udstille data på Mit Overblik.
I forlængelse af, at det offentlige nu åbner mere op, er håbet – som en sideeffekt - at jo mere relevant information borgerne selv kan finde på Mit Overblik, jo mindre oplever borgerne et behov for at søge aktindsigt i deres egne sager hos kommunen. Det er dog endnu ikke muligt at se, om Mit Overblik har eller kommer til at have den effekt.
Digital infrastruktur er vigtig
Chefkonsulent Jakob Volmer, KOMBIT og Marie Madsen, KL, understreger begge, at hele øvelsen omkring Borgerblikket kun har kunnet lade sig gøre, fordi kommunerne i dag har den fælleskommunale Infrastruktur, som er samlingspunktet for al deling af de kommunale data.
”I kraft af den Fælleskommunale Infrastruktur har vi adgang til stadig flere kommunale data om borgerne, som vi nu har kunnet vende ud mod borgerne,” forklarer Marie Madsen.
IT-mæssigt er den største hurdle at få kommunernes fagsystemer til at levere de rigtige data ind på den rigtige måde i infrastrukturens indekser, så data bliver brugbare for borgerne. Tilslutningen af det enkelte fagsystem sker i samarbejde mellem leverandøren af systemet, en pilotkommune og KOMBIT og afsluttes med en compliancetest, hvorefter tilslutningen kan rulles ud i de øvrige kommuner med samme fagsystem.
I kommunerne bruges der f.eks. fem forskellige dokumenthåndteringssystemer, (ESDH) fire omsorgssystemer (EOJ) to jobcentersystemer og to systemer til pladsanvisning.
Det er data fra disse systemer, som leveres til indekser, hvorfra oplysningerne via Borgerblikket bliver udstillet på Mit Overblik.
Det er en lang rejse før den kommunale del af Mit Overblik bliver komplet, og der vil løbende komme nye behov for yderligere data. Men der er et ønske om, at de væsentligste og mest relevante data vises for borgeren, så borgeren får det fulde overblik over deres ærinder med kommunerne og generelt det offentlige. Med til overblikket hører også, at man kan se, at der IKKE findes en sag eller en udbetaling, og det kan man kun være sikker på, hvis alle relevante data er udstillet, hvis de findes. Det er derfor integration til alle de relevante fagsystemer er så vigtig.
Flere gevinster
Samtidig er der en række fordele ved at få data i indekserne, ikke kun for borgerne, men også for kommunernes sagsbehandlere og borgerservicemedarbejdere, der i SAPA, (Sags- og Partsoverblik) systemet har adgang til et hurtigt overblik over engagementet med den enkelte borger – naturligvis filtreret efter rettigheder til adgang til data. Data fra indekserne udstilles også via FLIS (Fælles Ledelsesinformation), hvor de standardiserede data fra indekserne giver kommunerne mulighed for at lave statistik og prognoser baseret på data fra hele landet og ikke bare den enkelte kommunes egne data.
Endelig ser KOMBIT også en stigende interesse fra leverandørerne i at levere data, da det giver dem mulighed for at udvikle nye værdiskabende løsninger for deres kommunale kunder og borgerne.
Infrastrukturen med standarder for adgangsstyring, organisation og dataklassifikationer gør det også muligt for mindre leverandører at tilbyde løsninger, som bygger ovenpå den fælleskommunale Infrastruktur. Dermed slipper de for at skulle bygge hele fundamentet selv.
KOMBITs opgave i forbindelse med at få data på infrastrukturen og f.eks. vist i Mit Overblik er at guide og vejlede kommunerne i deres dialog med leverandørerne og give kommunerne værktøjer til at løse opgaven.
Her foregår dialogen med den projektansvarlige i kommunen, en person, der ofte både er ansvarlig for Borgerblikket og SAPA.
Borgernes data
Ifølge Jakob Volmer er det afgørende for projektlederne, at de har en god dialog med de fagsystemansvarlige så implementeringen glider lettere.
”Det er vigtigt at forklare fagsystemfolkene, at ideen med Borgerblikket ikke er at gøre sagsbehandlingen mere besværlig og administrativ. Det handler mere om at understøtte samarbejdet med borgeren og mellem forvaltninger. Der ligger som regel en oprydningsopgave i at tilslutte et fagsystem, som selvfølgelig kan være både besværlig og tidskrævende. Men det er vores opfattelse fra de kommuner, der har været igennem det, at det i sig selv kan være en nyttig proces at gennemgå. På længere sigt ligger den store forandring i at tænke på registrerede data som borgerens egne, og på formuleringer i journalnotater som noget, der også giver mening for borgeren det handler om og ikke alene kollegaen,” siger han.
Kommunerne betaler 4,70 kr. pr. borger pr. år over fem år til at implementere ”Borgerblikket” i kommunerne og til at udvikle, drifte og videreudvide løsningen, så der løbende kan udstilles data fra flere kommunale forvaltningsområder