Flemming Kjærsdam • 22 november 2020

Favrskov opfordrer kommunerne til at bruge Serviceplatformen til Digital Post

Favrskov Kommune er meget klar i mælet om sin nye strategi om Næste Generation Digital Post. Kommunen vil bruge Serviceplatformen til Digital Post og ønsker at KOMBIT går forrest i dialogen med leverandørerne om de fælleskommunale snitflader.
 
It- og digitaliseringschef Henrik Brix, Favrskov Kommune tror på en fælleskommunal tilgang til Næste Generation Digital Post (NGDP).  Kommunen har omkring 30 lokale postsystemer, der skal kunne snake med den nationale løsning. Men kommunen har taget et strategisk valg om, at så mange kommuner som muligt vælger at bruge Serviceplatformen som et fælleskommunalt posthus.  
”Vi har taget et strategisk valg om at bruge Serviceplatformen fra KOMBIT til at bygge bro til de interne postsystemer. Vi er ret religiøse om det. Lige nu tænker vi over, hvordan vi kan sikre at få hovedparten af vores leverandører til at integrere med Digitalt Post på lige præcis den måde, der kommer med Serviceplatformen. Så vi opfordrer også til, at kommunerne arbejder sammen om det,” siger Henrik Brix.
Kasper Allerslev: ”Det er ikke en opgave, der umiddelbart gør os bekymrede. Vi ser et stort potentiale for NGDP. Modtagelsen af post kan blive mere ensartet og nemmere at administrere for os. Vi vil bruge løsningen til at skabe et mere robust set-up omkring digital post”.
Kommunen har som sagt 30 lokale post-
systemer, og de fem af dem kører idag på Serviceplatformen. Så de kommende ni-10 måneder vil gå med at gøre sig klar til at kunne få de resterende 25 systemer integreret med Serviceplatformens.
 
KL opfordrer ligeledes kommunerne til at tænke den fælleskommunale infrastruktur, Serviceplatformens postkomponenter og
MEMO-formatet ind, når kommunerne lægger det fremtidige systemlandskab omkring Digital Post til rette.
”Det positive ved at bruge snitfladerne i Serviceplatformen er, at det forenkler noget kompleksitet internt i kommunens forsendelsesarkitektur. Hvis snitfladerne i Serviceplatformen bliver de facto standard for Digital Post, som store dele af kommunerne bakker op om, vil vi have styr på arkitekturen. Det vil give os den fordel, at vi selv vil være herre over, hvis kommunerne ønsker at ændre i arkitekturen, siger Henrik Brix.
 
Fordelingskomponenten
Kasper Allerslev: ”En anden fordel er den fordelingskomponent, som kan sortere posten efter, om borgeren er tilmeldt Digital Post eller om borgeren er fritaget for Digital Post og derfor har krav på at få et brev printet. Den fordelingskomponent findes ikke i den nationale løsning for digital post. Men den er helt vital for os i kommunerne og kommer med i Serviceplatformen”.
”Vi bruger allerede serviceplatformens postkomponent på fem afsendersystemer. Men vi ser frem til at tage modtagersnifladen i
 
brug, så vi kan få vores postmodtagelse gjort ensartet og kan få det bredt ud i hele organisationen. Det er derfor det strategiske valg med Serviceplatformen er det rigtige for os. Det bliver nemmere for os at udskifte systemer og nemmere for leverandører at integrere, hvis alle kommuner bruger samme model”, siger Kasper Allerslev.
Henrik Brix: ”Et tredje argument er potentialet for Business Intelligence. Hvis vi sender alt Digitalt Post gennem Serviceplatformen, kan vi etablere en BI-funktion, som vil kunne give os en analyse af, hvor tit vi sender post ud, hvem vi sender ud til og hvem der får post på print. Det kan være, at vi sender meget post inden for et område. Det er relevant for os at få overblik – så vi kan følge er væksten digitale forsendelser”.
”Vi vil gerne have leverandørerne til at bruge de snitflader, der er i Serviceplatformen, så har vi styr på dem. Men det vil være en fordel for kommunerne, hvis vi står sammen, fordi når vi skal betale for de ændringer, må KOMBIT gerne gå forrest og tage forhandlingerne, frem for at vi går selv. Det vil alt andet lige blive billigere at gøre det fælles,” siger Henrik Brix, Favrskov.