Formanden for Dansk IT´s udvalg for IT i det offentlige, Ejvind Jørgensen, efterlyser, at cheferne i det offentlige tager ansvar for at skabe et manøvrerum for brug af kunstig intelligens. Det går ikke at overlade opgaven til menige medarbejdere og konsulenter.
Kommunerne må ikke blive for defensive i deres tilgang til kunstig intelligens (AI) af frygt for at komme til at gøre noget forkert eller ulovligt.
I stedet skal de kommunale chefer være meget tættere på AI- beslutningerne, når rammerne for brug af kunstig intelligens skal defineres. Ejvind Jørgensen, finansdirektør i cBrain og leder af interesseorganisationen Dansk IT´s udvalg for IT i den offentlige sektor, opfordrer dem til ”at gribe rattet, slække på håndbremsen og styre igennem problemerne”.
Han frygter, at AI-processerne ellers vil trække for længe ud, ligesom det skete ved implementeringen af GDPR-reglerne i 2018, hvor kommunerne hyrede en masse rådgivere og dyre advokater for at være sikre på at have loven på deres side.
”Men jura omkring GDPR og AI er ikke en eksakt videnskab. I de processer i kommunerne, hvor lovgivningen og spillerummet for AI fastlægges, skal der være kommunale ledere til stede som tør anlægge et strategisk blik på tingene,” siger Ejvind Jørgensen til Magasinet KITA. I modsat fald frygter han, at kommunerne indskrænker deres handlingsrum inden for AI for meget.
AI-implementeringen må ikke minde for meget om GDPR-implementeringen, hvor der var mere fokus på at ”gøre de rigtige ting, i stedet for at gøre tingene rigtigt”.
Ikke nok at arbejde indenfor murene
Derfor bør kommunerne heller ikke efter Ejvind Jørgensens opfattelse indskrænke sig til at eksperimentere med AI ”indenfor murene” – d.v.s. indenfor fagområder, hvor man ikke løber ind i GDPR-regler eller andre restriktioner.
Det har Eik Møller, nuværende kommunaldirektør i Odense kommune og indtil for nylig formand for kommunaldirektørernes forening, ellers rådet kommunerne til.
I oktober 2024 sagde han, at det i vidt omfang kunne være skønne spildte kræfter at udarbejde omfattende strategier for anvendelsen af AI i kommunerne før lovgivningsrammerne for brug af AI i borgernære relationer er på plads. Han tilføjede, at det i mellemtiden gav mest mening i forhold til tid og økonomi at være nysgerrig og eksperimenterende med AI-teknologier i mindre projekter inden for f.eks. administrative opgaveområder,
Ejvind Jørgensen: ”Der er i praksis intet, der hindrer kommunerne i at lave beslutningsstøtte- systemer, der gør sagsbehandlerne mere effektive. Man skal blot sørge for, at det i sidste ende er sagsbehandlerne, der har afgørelsen i en sag. Nok opererer Microsofts co-pilot eller ChatGPT i skyen, men det er i dag muligt at udvikle sprogmodeller, der opererer i lukkede systemer, som vil være til stor hjælp for kommunernes medarbejdere. Alle kommunerne behøver selvfølgelig ikke udvikle deres egen lokale sprogmodel, men man kan i fællesskab finde leverandører, der udvikler dem – evt. med assistance fra KOMBIT,” siger Ejvind Jørgensen.
Han peger også på områder som miljø-lovgivning og kommunal-planlægning og veje, hvor der sjældent indgår personfølsomme oplysninger.
Som eksempel på, hvor der er behov for at kommunale ledere tager styringen, nævner han de AI-assesments (vurderinger red.), som nu efter krav fra EU skal foretages ved planlægningen af AI-løsninger for at undgå, at de strider mod lovgivning eller er skadelige på anden vis.
I en af disse vurderinger har Ejvind Jørgensen selv oplevet, hvordan yngste jurist hos en rådgiver fik lov til at styre arbejdet i en offentlig styrelse, kun assisteret af en studentermedhjælper
”De to ledte os gennem et endeløst spørgeskema, hvor der blev dvælet længe ved selv de mest elementære spørgsmål. Dog uden at det førte til relevante konklusioner. Til gengæld var der talrige opfordringer undervejs til at holde flere møder,” fortæller han.
Ny måde for digitalisering
Generelt mener Ejvind Jørgensen, at vi i Danmark bliver nødt til at tilgå digitaliseringen og AI på en ny måde.
Han peger på, at vi skal regulere mindre og være smidige i den måde vi implementerer EU-regler på – både den nye AI-act og NIS 2.
”Jeg arbejder i flere lande, hvor jeg har mulighed for at sammenholde den måde vi implementerer EU-regler på i Danmark med praksis andre steder. Det er mit klare indtryk, at vi på den danske måde ind i mellem spænder ben for os selv, selvom jeg som samfundsborger og dansker naturligvis ønsker ordentlighed og retssikkerhed. Vi skal stoppe med at være duksedrengene i EU,” forklarer Ejvind Jørgensen.
Han nævner som eksempel EU-s udbudsregler, hvor graden af kompleksitet i opgaven bestemmer om en opgave skal i udbud.
”Her er der adskillige lande, der er bedre til at udnytte undtagelsesbetingelserne end vi er det i Danmark”.
I Dansk IT-regi arbejder Ejvind Jørgensen på at få nedsat en tænketank, der skal finde veje til at gøre op med den overdrevne regulering på AI-området. ”Vi skal også være mere afventende med at implementere reglerne, så vi ikke kun får alle de uhensigtsmæssige reguleringer med”
Han peger på, at det tidligere er lykkedes at finde veje til at få digitaliseringen til at glide i et sådant omfang, at Danmark for fjerde år i træk er kåret som det land i verden, som har den mest digitaliserede offentlige sektor.
”Den nye AI-teknologi er så slagkraftig og rummer så store muligheder indenfor den offentlige sektor, at vi nødvendigvis må finde veje til at få den taget i anvendelse til gavn for borgerne”, slutter han.