Kunstig intelligens (AI) har i flere tilfælde vist sig velegnede til at understøtte sagsbehandleres arbejde. Det har de første signaturprojekter vist. Nu bliver der sat seks nye kommunale projekter i gang, der skal vise, om AI kan indføres i større skala.
Kunstig intelligens kan skabe værdi i kommunerne.
Det har vist sig i flere af de såkaldte AI-signaturprojekter, der er et led i den offentlige sektors forsøg med kunstig intelligens. Derfor gælder det nu om at få afprøvet flere algoritmer i drift og se om de fungerer i dagligdagen.
Det næste skridt er seks godkendte AI-projekter i kommunerne, som er skudt i gang 1. januar 2022. Disse projekter har det fælles kendetegn, at de skal bidrage med erfaringer med at implementere algoritmer i større skala og i nogle tilfælde på tværs af flere kommuner.
Projekterne har ikke som formål at AI skal erstatte kommunale sagsbehandlere, men AI har i flere af signaturprojekterne vist sig at være velegnede til at understøtte sagsbehandleres arbejde.
”Vi er ikke ude i, at mennesker skal erstattes af algoritmer. Men der, hvor datagrundlaget er korrekt og noget virker 80 pct. er det interessant at se om det kan bidrage med overblik og indblik som medarbejderen kan tage med i sagsbehandlingen. At skaffe et ”proof of concept” så at sige”, siger chefkonsulent, Søren Frederik Bregenov, KL, der koordinerer KLs arbejde med kommunale signaturprojekter.
I den første bølge af signaturprojekter har AI været til nytte i en række sammenhænge. Nu sættes yderligere seks kommunale projekter i gang, så der i alt er 20 projekter i kommunerne og et antal i regionerne – så der er omkring 40 projekter i alt. Alle finansieret af en pulje på 200 mio. kr.
I den første bølge af projekter har der bl.a. været fokus på beskæftigelsesområdet. I Odense kommune arbejder man på en algoritme, der identificerer, hvilket beskæftigelsesforløb, der passer til den enkelte borger.
I Frederiksberg kommune arbejder man med en algoritme, der forholder sig til om en borger, der modtager dagpenge, skal sanktioneres, hvis vedkommende ikke møder op til de aftalte beskæftigelsessamtaler.
I Københavns kommune har man fokuseret på om AI kan bruges til at matche den lediges CV med arbejdsgivernes stillingsudbud.
Flere administrative projekter
Blandt de administrative projekter fremhæver Bregenov Norddjurs Kommune, der har trænet en algoritme til at sortere al indkommende post i kommunens hovedpost-mail. Algoritmen distribuerer de indkomne mails ud til de forvaltninger, hvor sagen skal behandles. Denne løsning søges nu sat i drift i en række andre kommuner, som Norddjurs samarbejder med.
I Københavns Kommune har man udviklet en algoritme, der kan screene om ansøgninger om byggetilladelser er udfyldt korrekt. Hvis der findes fejl, kan kommunen hurtigere komme tilbage til borgerne.
Der er også udviklet algoritmer på det sociale område.
F. eks. har Aalborg Kommune trænet en algoritme til at vurdere, hvilke patienter, der vil have gavn af og størst sandsynlighed for at gennemføre et træningsforløb. Hvilke er de rette hjælpemidler, hvem vil være i risikogruppen for at falde?
I Aarhus kører et projekt om indberetninger af børn, der mistrives. Her går algoritmen ind og ser på, hvilke sager, der er akutte for dermed at hjælpe salgsbehandlerne med at prioritere deres tid.
Faglige problemer udgangspunktet – ikke data
Udgangspunktet for de signaturprojekter, der bliver finansieret i projektpuljen, er karakteren og vigtigheden af de faglige problemstillinger, som skal løses, forklarer Søren Bregenov.
En alternativ tilgang vil være at udvikle algoritmer, hvor datakvaliteten er bedst.
”Men vi tager udgangspunkt i problemerne. Formålet er at udvikle algoritmer, hvor de gør nytte – f.eks. på klimaområdet, hvor de kan hjælpe med at forudse, hvor der vil komme oversvømmelser ved skybrud.
I projekterne må vi så gøre en indsats for at tilvejebringe data i et tilstrækkeligt omfang og i en tilstrækkelig kvalitet.
Datakvaliteten handler ifølge Bregenov bl.a. om at udvikle datastandardisering, når data indsamles. På ældreområdet arbejdes der eksempelvis med at udvikle Fælles Sprog III (standard for dokumentation af løsninger på ældre- og sundhedsområdet red).
Signaturprojekterne rejser perspektivet om etablering af en fælles tiltag indenfor for kunstig intelligens i hele den offentlige sektor, lidt ligesom i kommunerne, hvor man i dag har en fælles IT-rammearkitektur.
Projekter med tilskud i 2022
- Kunstig intelligens til forebyggelsen af underernæring og indlæggelse af ældre (Region Midtjylland)
- Kunstig intelligens til understøttelse af visitation af henvisninger fra almen praksis (Region Sjælland)
- WARD HOME - sikker udskrivelse fra hospitalet (Region Hovedstaden)
- Bedre diagnostik af gravide ved hjælp af kunstig intelligens (Region Hovedstaden)
- Kunstig intelligent til behandlingsstøtte for øjenpatienter (Region Hovedstaden)
- Kunstig intelligens til multisyge med letforståelig forklaring af komplekse resultater (Region Nordjylland)
Projekter i kommunerne
- SmartMail – intelligent håndtering af mails (Norddjurs Kommune)
- Beslutningsstøtte til behandling af kommunale aktindsigtssager (Sønderborg Kommune)
- Optimeret bygningsanvendelse med kunstig intelligens (Aarhus Kommune)
- En effektiv og helhedsorienteret indsats gennem kunstig intelligens databaseret Process Mining (Syddjurs Kommune)
- Øget kontinuitet i ældreplejen ved hjælp af kunstig intelligens baseret optimering (Aalborg Kommune)
- Kunstig intelligens til understøttelse af visitation af genoptræningsforløb (Aalborg Kommune)