KOMBITs tidligere bestyrelsesformand Martin Damm (V) skriver i et borgmesterbrev, at monopolbruddet er gennemført med en gennemsnitlig økonomisk besparelse på 25 pct. for de nye it-systemer for alle landets kommuner.
“Kommunerne, KL og KOMBIT har i perioden 2010-2022, gennemført et historisk ”monopolbrud” på it-området. Der har været tale om en omfattende proces for at bryde KMD’s monopol og en gennemgribende modernisering af sektoren via en række nye, billigere og bedre it-løsninger på vigtige samfundsområder. Kommunerne har med dette arbejde fået nye sagsoverbliks-, kontanthjælps-, og sygedagpengeløsninger samt et robust fundament for yderligere digitalisering med den fælleskommunale it-infrastruktur”.
Sådan hedder det i et borgmesterbrev fra KOMBIT´s forhenværende bestyrelsesformand Martin Damm (V) den 7. februar 2022. Martin Damm er nu formand i KL og bestyrelsesformanden i KOMBIT er Aarhus borgmester Jacob Bundsgaard (S).
Udover brevet har KOMBIT beskrevet gennemførslen af monopolbruddet i et baggrundsnotat og kommer frem til gennem en række udregninger, at kommunerne i gennemsnit har sparet 25 pct. på deres it-anskaffelser – nogle kommuner har sparet mere, andre har sparet mindre – afhængig af deres tidligere aftaler med KMD.
Det er en beregnet kommunal udgift til KMD på 549,8 mio. kr. i 2017 som grundlag for sammenligningen. Det betyder, at når de nye IT-løsninger er fuldt ibrugtaget, bør den samlede kommunale betaling hertil maksimalt udgøre 412,5 mio. kr., svarende til en årlig besparelse på 137,2 mio. kr. Det er konsulentvirksomheden Deloitte, der har været involveret i disse beregninger for KOMBIT.
“Med kommunernes ibrugtagning af Kommunernes Ydelsessystem på kontanthjælpsområdet i slutningen af 2021 er it-løsningerne og infrastrukturen i monopolbruddet nu udbudt, indkøbt, udviklet og ibrugtaget. Til trods for udfordringer og forsinkelser undervejs er ambitionen om at bryde monopolet således nu en realitet – en fortjeneste der i høj grad kan tilskrives kommunernes store arbejde med at forberede og ibrugtage de nye løsninger,” borgmesterbrev af 7. februar 2022.
Monopolbruddet bør fejres
Mikkel Tang Hedegaard har ansvaret for implementering,og kommunikation i KOMBIT.
“Monopolbruddet er en bedrift, som kommunerne bør fejre og være meget stolte af. Det er vigtigt, at kommunerne klapper hinanden lidt på skulderen og siger tak for kampen. Det er kæmpestort, at vi i fællesskab er lykkedes med dette. Har der været forsinkelser? Ja. Har der været bump på vejen? Ja, det har der. Er det en overraskelse? Nej, det er det ikke. Det er det der kræves for at bryde et de-facto monopol – og vi havde ikke en fortrykt vejledning i hånden for det er ikke gjort før.”
“Jeg synes vi skylder at sige tak. Både kommuner, sagsbehandlere og it-afdelinger, der alle har været under pres med det arbejde der er pågået de seneste 10 år, og senest de meget store ibrugtagninger og implementeringer de har gennemført - det er stærkt arbejde. På trods af dét er vi nu i mål. De væsentligste dele af monopolbruddet er nu afsluttet.”
“Jeg ved ikke, om man kan sætte et punktum på det, fordi ret beset er vi jo ikke færdige. Nu er vi jo bare der, hvor vi sidder med en portefølje på omkring 30 systemer, der skal holdes i luften driftsmæssigt, implementeres i bund og videreudvikles. Men nok så vigtigt, så sidder vi med en Fælleskommunal Infrastruktur. Den havde vi ikke tidligere. Infrastruktur var jo noget som lå indlejret i KMD´s fagsystemer. Nu har vi en fælleskommunal infrastruktur som store dele af hele en kommunes systemer kan benytte. Og vi ser en markant vækst i øjeblikket i kommunernes anvendelse af den Fælleskommunale Infrastruktur – det er jo virkelig godt,” siger Mikkel Tang Hedegaard.
Infrastrukturen som kommunerne ejer i fællesskab, sætter kommunerne fri, når de nye løsninger, som er kommet til under monpopolbruddet, skal tages i brug og genudbydes. Infrastrukturen kan hele tiden justeres og tilpasses de nye løsninger. Det giver nogle valg i udbudsprocessen. Valg, kommunerne ikke tidligere havde, da de ikke ejede infrastrukturen.
Infrastrukturen skaber en datamotorvej på tværs af systemerne, som kommunerne også kan udnytte i digitaliseringen.
Projektdirektør Peter Egelund, KOMBIT, sammenligner den Fælleskommunale Infrastruktur med at bygge en Store Bælts Bro. “Det er ikke nok at bygge den. Du skal også have nogle der bruger den”-
I KOMBITs baggrundsnotat hedder det, at alle kommuner i varieret omfang bruger Serviceplatformen som en billig vej til data, mens den bredere anvendelse af Støttesystemerne i sammenhæng med ’lokale’ kommunale løsninger vokser trinvist. De foreløbige erfaringer viser, at IT-infrastruktur ikke ’udbreder sig selv’, hvorfor de kommunale gevinster i form af lavere omkostninger, mere sammenhæng og mere fleksible it-muligheder ej heller realiseres automatisk.
Det, der er vigtigt for kommunerne, er at få så mange data gennem den Fælleskommunale Infrastruktur som muligt. “Og vi kan aflæse en klart stigende tendens at kommunerne får flere og flere løsninger på den Fælleskommunale Infrastruktur,” siger Peter Egelund.
Peter Egelund: “Ja, forbrug har vi. Faktisk har vi rigtig, rigtig meget, og vi har også statistikker, som viser, hvor meget forbruget på infrastrukturen udvikler sig. Måned efter måned, kvartal efter kvartal. Vi forventede en volumen over det danske Dankortsystem, og det oversteg kommunerne for længe siden - vi skal blot have skruet endnu mere op for anvendelsen, fordi det rent teknisk og forretnings- og sikkerhedsmæssigt giver rigtig god mening. Men det tager tid og koster altså blod, sved og gode vejledninger,” siger Peter Egelund.
Fremtiden
KOMBIT går ind i en periode, hvor de skal til at tænke på en ny strategi fra 2023 og fem år frem. Den nuværende strategi udløber i 2022.
“Vores nye strategi, som ikke er færdigskrevet endnu, kan være et godt bud på et af kommunernes ben ind i den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi, som kommer senere på året. Der er ingen tvivl om, at de nye strategier vil være afhængige af fælles beslutninger, derved også fælles strategitiltag. Men vi ved ikke, hvor det præcist lander og nu er vi i færd med at få en masse input fra kommunerne,” siger Mikkel Tang Hedegaard.
Peter Egelund: “Vi har haft en periode, hvor vi skulle etablere nye it-løsninger, der brød med det tidligere monopol. Nu går vi ind i en ny periode, hvor KOMBIT ikke skal genopfinde sig selv, men heller ikke længere være monopolbrydere. Vi skal nu sikre, at der bliver høstet værdi på baggrund af alle de investeringer, som vi har foretaget på kommunernes vegne”.
Mikkel Tang Hedegaard: “Vi skal på værdijagt. Hvis du kigger på de udfordringer, der har været i forhold til monopolbruddet, og den varierede grad af implementering der har fundet sted – det kalder på mere implementering, hvor vi kommer i bund. Der er kommuner, som er kommet langt i deres implementering, og så er der kommuner, hvor det ikke er tilfældet. Jeg tror det er vigtigt at sondre imellem ibrugtagning af et system og implementeringen af et system – ibrugtagning afgrænser sig til en relativ kort tidsperiode, hvor implementering er en øvelse der tager meget, meget længere tid. Derfor vil KOMBIT se på, hvordan vi bliver bedre til at levere en mere differentieret understøttelse til de kommuner, som har svært ved at implementere løsninger. Jeg føler mig ret sikker på, at det vil blive en del af den kommende strategi. Fordi selvom de 98 kommuner udgør ét fællesskab, så er de også forskellige. Det skal vi måske finde nye måder at tackle på,” siger Mikkel Tang Hedegaard.
En stor del af KOMBITs fremtid bliver forvaltningen og porteføljestyring af den samlede portefølje hvor nu også de monopoludbudte systemer indgår.
“Det er jo klart, at forvaltningen og understøttelsen af dem både sikkerhedsmæssigt, infrastrukturmæssigt, udviklingsmæssigt er en kæmpe opgave i sig selv og vil nok beskæftige 80 pct. af vores medarbejdere,” siger Mikkel Tang Hedegaard.