Hvad kan kommunerne bruge kunstig intelligens til? Det spørgsmål stillede vi til
professor Stephen Alstrup, Københavns Universitet – ekspert i Kunstig Intelligens
og dataetik, der foreslår, at kommunerne bruger mere AI, ved at gøre det simpelt.
”Ja, det første jeg tænker på er oversættelse af sprog. Der er rigtig mange borgere i Danmark, der har svært ved at snakke dansk og svært ved at stave dansk. Der findes glimrende oversættelsesværktøjer til at hjælpe ansatte i kommunerne, der skal have en dialog med borgere, der ikke behersker dansk. Medarbejder og borger kan tale på hvert sit modersmål og alligevel forstå hinanden. Jeg tror kommunerne bruger ekstremt mange penge på tolke. Tænk, hvis vi kunne reducere det forbrug og gøre oversættelser mere tilgængelige elektronisk ved hjælp af AI”.
”Det billede jeg har er en tolk, som kan være svær at finde og veje det op mod en automatisk oversættelse ved hjælp af en algoritme. Det svarer lidt til de gode gamle dage, hvor vi skulle ned i banken og betale regninger eller på et postkontor. I dag er det noget vi gør online. Man går fra noget analogt til noget digitalt. Vi undgår at skulle aftale et tidspunkt for møde med en bankrådgiver eller vi slipper for at stå i kø på posthuset for at betale et girokort. Lad os få flere AI-værktøjer til at tolke,” siger Stephen Alstrup.
Han understreger, at det er en moden teknologi, og hvor kommunerne har flere valg.
Samråd
I januar 2025 blev digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen fra Moderaterne hevet ind i samråd af SF og Socialdemokratiet. Samrådet handlede om anvendelse af Google Translate i tre kommuner om anbringelse af børn i ukrainske familier. ”Det er no go for kommunerne at bruge Google Translate i anbringelsessager,” sagde socialordfører Charlotte Broman Mølbæk, SF, til DR.
Stephen Alstrup: ”Jeg ved godt, at der er kritik af oversættelsesværktøjer. Men der findes mange værktøjer, og det burde være nemt at finde en løsning som alle er glade for.”
Stephen Alstrup har dertil en hjertesag og han ved godt det er kontroversielt. Der er nogle børn i det her land, som ikke har det godt. Vi har som offentlig myndighed en forpligtelse til at prøve at se, om vi kan finde de børn og hjælpe dem. Det fungerer på den måde, at der kommer en masse registrering og rapportering. Der kommer lærere og læger og andet personale ind over, som rapporterer ind til myndigheden, hvis man tror, der er børn, der ikke har det godt. Og så er der nogle mennesker, der skal vurdere det indrapporterede. Og nu kommer det uhyggelige: Hvis den offentlige myndighed henvender sig til familien og fortæller dem, at de er under mistanke. Og at der ikke er noget galt i den familie, kan det ramme hårdt. ”Omvendt, hvis man ikke går ud til familier, hvor der er nogen, som er udsat og man så ikke får hjulpet det barn. Jamen det kan også ramme rigtig hårdt. Hvorfor snakker jeg nu om det? Det gør jeg, fordi vi skal få hjulpet de børn, der har brug for det, og fordi vi ved, at når mennesker skal sidde og kigge på sager om andre mennesker, så er det meget fordomsfuldt, som kan have forkert indflydelse på beslutningen. Her synes jeg det kunne være rigtig godt, hvis vi kunne få AI-værktøjer til at hjælpe med at få reduceret og fjernet nogle af de af bivirkninger hos menneskers fordomsfuldhed. Fordomsfuldhed kan gå begge veje. Både med barnet der har og ikke har problemer.
RPA
”Jeg ved godt, at mange sætter lighedstegn mellem AI-anvendelse og besparelser. Jeg får at vide, når jeg kommer rundt i kommunerne, at der er mange, der ikke bruger (meget) RPA. Altså automatiserer processer og genfinder registrerede data. Det er en moden teknologi og det er en effektiv måde for en chatbot at få fat i data på de eksisterende IT-systemer og kan have en dialog med borgere. Så efter RPA kan man lægge AI på toppen af RPA-robotten og automatisere yderligere,” siger Stephen Alstrup.
Stephen Alstrup er udover at være professor på Københavns Universitet også iværksætter, da han i 2016 stiftede virksomheden Supwiz. Den er blevet solgt i august 2024 til norske Puzzel.
”Vores samfund er tvunget til at gøre borgere mere selvhjulpne. Noget af det vi står overfor, er en befolkning, der bliver ældre, og antallet vokser, og det er ude i kommunerne, de har ansvaret for dem. Så vi ved, at sundhedsudgifterne til den ældre del af befolkningen kommer til at stige stærkt i kommunerne. Det kommer til at eksplodere. Det er også det sundhedsreformen handler om, hvordan vi skal håndtere det. Der er vi nødt til at bruge intelligente værktøjer. For lige at gøre det helt simpelt. Vi er langt bagud med brug af teknologi, der gør folk selvhjulpne. Et helt banalt eksempel: Det ville være rart, hvis kommunerne får en søgemaskine der virker. Hvis du som borger går ind på en kommunal hjemmeside og laver en lille stavefejl i din søgning, så svarer hjemmesiden nul resultater. Du bliver ikke guidet videre. Du skal jo bare lave en lillebitte stavefejl. F.eks. vaciner med et c i stedet for to. Så svarer den nul resultater. Det er søgeteknologi fra 1960. Der findes smartere løsninger i dag. Kom i gang. Gør det simpelt og hjælp borgerne til at hjælpe sig selv,” siger Stephen Alstrup.
Draghi rapporten
Det seneste årti har EU-kommisionen og politikerne vedtaget en række direktiver og forordninger, som har påvirket vores regulering og lovgivning på IT- og serviceområdet. Mario Draghi er en italiensk økonom og politiker, som var præsident i Italien og direktør for den Europæiske Central Bank fra 2011 til 2019. Han har siddet i spidsen for et udvalg, der har evalueret EU´s lovgivning på IT-området. I efteråret 2024 udgav han Draghi-rapporten, som Stephen Alstrup mener, retter en hård kritik af Europas IT- politik og regulering.
”Rapporten er helt entydig. Der mangler fokus i lovgivningen og der er for meget regulering, og det betyder, at Europa halter bagud i forhold til USA og Kina,” siger Stephen Alstrup, som understreger, at han mener at lovgivningens intentioner om bedre beskyttelse af data og beskyttelse af borgeres privatliv er han 100 pct. enig i. Men det er implementeringen af lovgivningen i landene, der svigter.
”Meget af den lovgivning, vi har på IT-området, stammer fra EU. Vi må være ærlige at sige, at vi har ikke opnået det, vi gerne vil. Det har ikke stoppet f.eks. de mange negative sider af sociale medier.
Det kan der ikke være nogen diskussion om. Det spidder Draghi i sin rapport, og det er en meget relevant kritik. Politikerne har i årtier snakket om alle de problemer, der er med sociale medier og Facebook. Og hvor trist det er for de unge mennesker, som har et overforbrug. Det er et kæmpe problem at de unge mennesker lider under det her med overforbrug af sociale medier”.
”Politikerne går så ind og laver reguleringer – f.eks. Digital Services Act. Men disse reguleringer rammer almindelige virksomheder, kommuner og læger. Det rammer en masse mennesker, der gør noget godt for andre mennesker. Men det rammer ikke Bigtech – altså udbyderne af de sociale medier og det løser ikke de unge menneskers problemer. Draghi-rapporten er meget klar på det punkt. Lovreguleringerne har ikke løst problemerne i EU, men de har lavet nogle gigantiske benspænd for Europa, og vi kommer til at være fattigere, da vi kan ikke innovere, mens lovgivningen bliver implementeret. Det skete, da man indførte GDPR i 2018. Det skete med Digital Services Act i 2022. Europa var låst i et år. Det kommer til at ske med den nye AI Act, der går i gang 1. februar 2025.”
Alstrups drøm
Draghi rapporten viser, at der er en erkendelse blandt politikere og embedsmænd, at den regulerende dagsorden med forordninger og
irektiver på data og infrastruktur gør det svært at bruge teknologier med innovation for virksomhederne.
”Det er virkelig svært at starte nye virksomheder og innovere, mens lovgivningen bliver implementeret. Og vi skulle gerne i gang med AI for ikke at komme yderligere bagud. Men hvis ikke virksomheder og kommuner ved hvad man må – fordi vi skal overholde alle reguleringer, så stopper maskinen. Danmark har hele tiden været duksedrengen i EU med at implementere EU-lovgivningen først. Min drøm er, at Danmark med den nye AI Act lægger sig på hjul af andre lande i stedet for at komme først”.
”Det absurde er, at da dagsordenen på IT-områderne er forkert, skal vi måske til at spole reguleringer baglæns. Samtidig har EU igangsat implementeringsmaskinen for AI Act, der ruller forlæns. Min store drøm er, at Danmark bliver afventende i stedet for at være først i EU. Vi vil implementere noget uhensigtsmæssigt, hvis vi går i gang nu,” siger Stephen Alstrup.