Der er ingen tvivl om, at Max Schrems har armene oppe over hovedet som følge af Schrems II afgørelsen fra EU-domstolen.
I august - en måned efter EU-domstolens afgørelse har, noyb , der er startet af Schrems, indgivet klager mod 101 websteder til regionale operatører, som følge af afgørelsen.
I august - en måned efter EU-domstolens afgørelse har, noyb , der er startet af Schrems, indgivet klager mod 101 websteder til regionale operatører, som følge af afgørelsen.
På Noyb´s hjemmeside, kritiserer organisationen de leverandører, der fortsætter med at sende data til USA via Google Analytics og / eller Facebook Connect integrationer.
Altså med det overførselsgrundlag, som EU-domstolen har gjort ugyldigt i juli 2020.
Blandt de virksomheder, som Noyb nævner i klagen, er e-handelsvirksomheder, udgivere og tv-stationer, telekommunikationsselskaber og internetudbydere, banker og universiteter -
herunder AirbnbIrland, allierede irske banker, Danske Bank, Fastweb, MTV Internet, Sky Deutschland, Takeaway.com og Tele2, for at nævne nogle få.
”Vi har lavet en hurtig søgning på større websteder i hvert EU-land med kode fra Facebook og Google. Disse kodestykker videresender data om hver eneste besøgende til Google eller Facebook.
Begge virksomheder indrømmer, at de overfører data om europæere til USA til videre behandling, da de virksomheder er underlagt en juridisk forpligtelse til at stille sådanne data til rådighed --for amerikanske agenturer så som NSA. Hverken Google Analytics eller Facebook Connect er vigtige for at køre disse hjemmesider. Det er tjenester, der kunne være blevet erstattet eller i det mindste deaktiveret nu,” siger Max Schrems, æresformand for noyb.eu.
Noyb´s grundlægger, Max Schrems, var ansvarlig for den oprindelige juridiske sag, der fjernede det dataværende overførselsgrundlag mellem EU og USA, Safe Harbor. Det skete i Schrems I sagen i 2015.
Hans nyeste sag er endt med at lukke ”Privacy Shield” som overførselsgrundlag mellem Europa og USA. Han var faktisk ude efter Facebooks brug af en separat dataoverførselsmekanisme (SCC’er) og opfordrede det irske Datatilsyn om at træde til og suspendere brugen af det værktøj.
Tilsynsmyndigheden valgte i stedet at gå rettens vej og rejste en bredere kritik over lovligheden af dataoverførselsgrundlaget mellem EU og USA. Det resulterede i, at EU-Domstolen konkluderede, at Kommissionen ikke burde have givet USA en godkendelse af Privacy Shield som værende tilstrækkeligt. Dermed trak EU-domstolen tæppet væk under ”Privacy Shield”.
Max Schrems: ”Afgørelsen var eksplicit. Man kan ikke bruge SCC’erne, når modtageren i USA falder ind under disse masseovervågningslove.
Domstolens afgørelse betyder, at USA nu er at opfatte ”som et ’tredjeland’ i databeskyttelsessammenhæng uden nogen særlig ordning, der gør det muligt at behandle EU-brugeres oplysninger”.
Det begyndte med, at den 23-årige Max studerede i USA i 2011. Han var som mange andre glad for Facebook, men også meget interesseret i at finde ud af, hvor mange data der egentlig blev samlet om brugerne.
Han skrev en mail og modtog et par siders information.
Max Schrems fandt ud af, at europæiske brugere har en kontrakt med Facebook i Irland, der derfor er underlagt europæisk lov. Efter at have krævet indsigt via den kontrakt modtog han den rigtige mængde data: 1.122 sider, kun om ham.
Det var sådan det startede.
Altså med det overførselsgrundlag, som EU-domstolen har gjort ugyldigt i juli 2020.
Blandt de virksomheder, som Noyb nævner i klagen, er e-handelsvirksomheder, udgivere og tv-stationer, telekommunikationsselskaber og internetudbydere, banker og universiteter -
herunder AirbnbIrland, allierede irske banker, Danske Bank, Fastweb, MTV Internet, Sky Deutschland, Takeaway.com og Tele2, for at nævne nogle få.
”Vi har lavet en hurtig søgning på større websteder i hvert EU-land med kode fra Facebook og Google. Disse kodestykker videresender data om hver eneste besøgende til Google eller Facebook.
Begge virksomheder indrømmer, at de overfører data om europæere til USA til videre behandling, da de virksomheder er underlagt en juridisk forpligtelse til at stille sådanne data til rådighed --for amerikanske agenturer så som NSA. Hverken Google Analytics eller Facebook Connect er vigtige for at køre disse hjemmesider. Det er tjenester, der kunne være blevet erstattet eller i det mindste deaktiveret nu,” siger Max Schrems, æresformand for noyb.eu.
Noyb´s grundlægger, Max Schrems, var ansvarlig for den oprindelige juridiske sag, der fjernede det dataværende overførselsgrundlag mellem EU og USA, Safe Harbor. Det skete i Schrems I sagen i 2015.
Hans nyeste sag er endt med at lukke ”Privacy Shield” som overførselsgrundlag mellem Europa og USA. Han var faktisk ude efter Facebooks brug af en separat dataoverførselsmekanisme (SCC’er) og opfordrede det irske Datatilsyn om at træde til og suspendere brugen af det værktøj.
Tilsynsmyndigheden valgte i stedet at gå rettens vej og rejste en bredere kritik over lovligheden af dataoverførselsgrundlaget mellem EU og USA. Det resulterede i, at EU-Domstolen konkluderede, at Kommissionen ikke burde have givet USA en godkendelse af Privacy Shield som værende tilstrækkeligt. Dermed trak EU-domstolen tæppet væk under ”Privacy Shield”.
Max Schrems: ”Afgørelsen var eksplicit. Man kan ikke bruge SCC’erne, når modtageren i USA falder ind under disse masseovervågningslove.
Domstolens afgørelse betyder, at USA nu er at opfatte ”som et ’tredjeland’ i databeskyttelsessammenhæng uden nogen særlig ordning, der gør det muligt at behandle EU-brugeres oplysninger”.
Det begyndte med, at den 23-årige Max studerede i USA i 2011. Han var som mange andre glad for Facebook, men også meget interesseret i at finde ud af, hvor mange data der egentlig blev samlet om brugerne.
Han skrev en mail og modtog et par siders information.
Max Schrems fandt ud af, at europæiske brugere har en kontrakt med Facebook i Irland, der derfor er underlagt europæisk lov. Efter at have krævet indsigt via den kontrakt modtog han den rigtige mængde data: 1.122 sider, kun om ham.
Det var sådan det startede.