KL og Dansk Industri håber, at en ny taskforce kan afklare de juridiske rammer og skære igennem hypen om AI. Forskere tvivler til gengæld på, at taskforcen får held med at gennemføre centrale AI-løsninger på lokale problemer.
Da regeringen og kommunerne i juni indgik aftalen om kommunernes økonomi for 2025 tog de betydelige ekstrabevillinger til kommunal velfærd hovedparten af den offentlige opmærksomhed. Derimod lagde de færreste mærke til en anden beslutning, som kan få nok så stor betydning for udviklingen i kommunerne de kommende år: Nemlig nedsættelsen af en digital taskforce for kunstig intelligens.
Taskforcen får til opgave at håndtere barrierer for udnyttelsen af AI og drive en tværgående indsats for at fremme udrulning af strukturelle AI-løsninger i stor skala i hele den offentlige sektor. Den skal desuden sætte rammerne for ansvarlig brug af AI og tilvejebringe et samlet såkaldt ”målbillede” for brugen af AI i den offentlige sektor.
I Kommunernes Landsforening, KL, er der store forventninger til arbejdet i den nye taskforce. Det samme er der i Dansk Industri, der ligesom KL længe har plæderet for at få den nedsat.
Forskere, der har beskæftiget sig med udrulning af AI i kommunerne, er til gengæld mere skeptiske. Baseret på de hidtidige erfaringer advarer de mod at trække centralistiske løsninger ned over kommunerne. Der er dog enighed om, at en afklaring af de juridiske rammer for brugen af AI i den offentlige sektor er helt nødvendig.
Væk med hypen
Kontorchef Frederik Nordentoft Andersen, Digitalisering & Teknologi i KL, er glad for, at regeringen nu har nedsat taskforcen. Han glæder sig til, at taskforcen især får styr på juraen omkring AI, hvor modstridende fortolkninger har stået i vejen for flere AI-projekter i kommunerne.
”I KL er vi glade for, at regeringen har lyttet til os og nedsat en digital taskforce, der skal sætte retning og tempo for brugen af kunstig intelligens i den offentlige sektor og være med til at nedbryde uhensigtsmæssige barrierer. Noget af det første taskforcen skal kigge på, er et realitetstjek af de juridiske rammer. Lige nu spænder sektorlovgivninger som fx servicelov og beskæftigelseslov ben for, at vi kan bruge nogle af de muligheder som teknologien tilbyder,” siger Frederik Nordentoft Andersen.
Han glæder sig også over, at taskforcen som sin første opgave skal skabe det, der kaldes et ”samlet målbillede” for anvendelsen af AI i den offentlige sektor.
”Der er mange rapporter, som kaster om sig med store tal på, hvor meget man kan spare med AI. Vi skal skære igennem hypen og huske, at det vigtigste er, at kommunerne tager AI i brug dér, hvor de oplever, at teknologien giver værdi i hverdagen for borgere og medarbejdere.”
Helt på linje er chefkonsulent Bo Wiberg, fra Dansk Industri Digital, hvis medlemmer er storleverandører til kommunerne. Han peger på, at det var arbejdet i en taskforce, der var med til at kickstarte den digitale infrastruktur vi har i dag. Han ser det som en af taskforcens opgaver at sikre, at øget produktivitet med AI også bliver til øge kapacitet.
”Man skal være parat til at udfordre de strukturelle rammer. Det handler ikke blot om at udvikle en ny chatbot som supplement til det bestående, men derimod at være parat til at gentænke den offentlige service på ny med AI. Nøjagtigt som den oprindelige taskforce gjorde ved at lægge fundamentet for det, som vi i dag kender som digital selvbetjening, digital post og MitID,” siger Bo Wiberg.
Forskere er delte
I forskerverdenen er holdningerne til den nye taskforce mere delte.
Roger Buch, kommunal-ekspert og centerleder ved Danmarks Medie -og Journalisthøjskole, tager godt imod taskforcen.
”AI stormer frem og er på mange måder uomgængelig. Debatten er fyldt med advarsler, problemer og dilemmaer ved AI, så det er vigtigt med grundigt forarbejde. Ikke mindst for at fastholde retssamfundet og professionalismen i de kommunale forvaltninger. Det vil være klogt med et fælles og koordineret nationalt arbejde. Både fordi der er vigtige juridiske, GDPR og sprogmæssige udfordringer, som bør håndteres fælles og for at det bliver effektivt, så vi undgår, at alt for mange skal opfinde de samme dybe tallerkener,” siger han.
Stinne Aaløkke Ballegaard, ekspert i Digitalisering og Velfærdsteknologi ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er enig i, at opdraget til taskforcen er rigtigt set. Teknologi, jura og organisering skal spille sammen. Hun peger på, at der ligger en kæmpe opgave i at sikre at AI, der er udviklet ét sted, også rent teknisk og juridisk kan anvendes andre steder. Det vil sige at man tænker udvikling, drift og skalering tæt sammen fra start.
Samtidig ligger der en meget vigtig opgave i at sikre, at teknologierne og AI’erne giver mening lokalt, så medarbejderne også kan se den faglige værdi i det.
Stinne Aaløkke hæfter sig samtidig ved, at taskforcen skal sætte rammer for en ansvarlig udbredelse af AI. Selvom udviklerne og kommunerne allerede er meget opmærksomme på etiske problemstillinger, er der behov for et konstant og systematisk fokus på implikationer for brugerne og hvilke værdier, som systemerne fremmer. Der ligger et indbygget dilemma i, at man først for alvor kan se konsekvenserne, når teknologien er udviklet og implementeret, men på det tidspunkt er det ofte vanskeligt at ændre radikalt i de store IT-systemer.
Minder om signaturprojekterne
Ursula Plesner, der som lektor på institut for organisation ved CBS forsker i implementering af AI, er også skeptisk overfor store nationale løsninger.
”Den opgave, som er formuleret for taskforcen, minder meget om de formuleringer, der gik forud for etableringen af de særlige signaturprojekter for AI i kommuner og regioner. Vi har undersøgt signaturprojekterne. I den forbindelse har vi kunnet konstatere, at Digitaliseringsstyrelsen selv havde behov for at kunne opgradere egne kompetencer for at kunne vurdere det de fik at vide i kraft af projekterne”.
”Det er tankevækkende, at man tror man kan hyre kompetente folk ind på centralt niveau og gennemføre AI-løsninger på tværs af kommunerne. Vores forskning i signaturprojekterne viser, at AI skal være meget tilpasset lokalt for overhovedet at virke,” siger Ursula Plesner.
Fakta
Taskforcens opgave bliver at identificere og håndtere barrierer for udnyttelsen af kunstig intelligens mv. samt at drive en tværgående indsats for at fremme udrulning af strukturelle kunstige intelligens-løsninger i stor skala i hele den offentlige sektor.
Et at de første tiltag for taskforcen bliver at offentliggøre et samlet målbillede for brugen af kunstig intelligens i den offentlige sektor. Dette målbillede vil indeholde specifikke mål for, hvordan taskforcens arbejde skal påvirke sektoren.
Taskforcen skal desuden sætte rammerne for en ansvarlig og balanceret udbredelse af kunstig intelligens i den offentlige sektor med respekt for borgere og virksomheders rettigheder.
I forbindelse med nedsættelsen af taskforcen er der enighed mellem Regeringen og KL om, at en digital transformation af den offentlige sektor vil kræve investeringer på kort sigt mod på længere sigt at give gevinster i form af frigjorte ressourcer og øget kvalitet.
Fakta
EU indførte AI-Act den 2. august 2024. Den første omfattende juridiske ramme nogensinde for kunstig intelligens.