25 marts 2022

Innovationsturneringen

Herning Kommune inviterer, i samarbejde med KOMBIT, til Innovationsturneringen.

Vi har alle en rolle at spille i arbejdet med den grønne omstilling. Dette uanset om du repræsenterer en virksomhed, en kommune, regionen, staten eller dig selv som borger. Skal vi nå klimamålene om 70% reduktion af CO2 udslippet, skal der tænkes anderledes, og vi kan ikke komme uden
om at se på områder som digitalisering, data og forsyningssektoren der alle spiller en stor rolle i den grønne omstilling.
Spørgsmålene er mange: Hvordan udnytter vi bedst muligt de data der findes? Hvordan udvikler vi nye løsninger bl.a. til forsyningssektoren? Hvordan arbejder
vi fremover sammen på tværs af sektorer? Hvordan innoverer vi? Vi vil sammen forsøge at finde konkrete løsninger på de mange spørgsmål, når der 10. maj 2022 afholdes innovationsturnering i Herning kommune.

Praktiske oplysninger
Sted: DGI Huset Herning, Kousgaards Plads 3, 7400 Herning fra kl. 9 – 16.
Deltagelse i innovationsturneringen koster dkk. 495,- der dækker forplejning.
Du vil i god tid inden turneringen modtage dagsorden, deltagerliste samt materialer der vil forberede dig på dagens forløb.
Tilmelding senest d. 8. april via linket: https://www.tilmeld.dk/herninginno