"En glædelig overraskelse”, siger branchedirektør Rikke Hougaard Zeberg, DI Digital, til nyheden om, at Danmark igen igen har taget førstepladsen inden for offentlig digitalisering i United Nations undersøgelsen blandt 193 lande. Glædelig fordi Rikke Hougaard Zeberg havde forventet, at Danmark var blevet overhalet.
I FN´s måling af e-Government, som udkommer hvert andet år, blandt 193 medlemslande, har Danmark igen taget førstepladsen. Og ugen inden, FN udkom med målingen, placerede det schweiziske IMD Danmark på en førsteplads inden for “digital konkurrenceevne” blandt 34 lande.
“Vi høster frugterne af 20 års massive investeringer i digitalisering. Men når jeg måske forventede, at vi ikke kunne holde førstepladsen i FN´s undersøgelse denne gang, skyldes det jo forsinkelsen af den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi og at den nationale digitaliseringsstrategi for Danmark, som regeringen har lovet, ikke blev forhandlet på plads inden udskrivelsen af Folketingsvalget,” siger Rikke Hougaard Zeberg.
Men FN har lagt vægt på, hvordan landene “digitalt set” har klaret sig gennem pandemien. Der er overordnet blevet målt på tre parametre.
For det første befolkningens digitale parathed. For det andet antallet af digitale services. For det tredje den digitale infrastruktur.
Der er målt på den menneskelige kapital - altså hvor parat er befolkningen til at være digitale. Og hvor meget tilbyder landene inden for online services, og hvad er det for en infrastruktur, der understøtter digital forvaltning.
Rikke Hougaard Zeberg: “På alle tre parametre, ligger Danmark højt og på langt de fleste af de enkelte kategorier ligger Danmark øverst, tæt forfulgt af lande som Finland og Holland. Det er et kæmpe klap på skuldrene til de digitale løsninger”.
“En løsning, som NemID er blevet til MitID. Jeg er helt med på, at implementeringen af det nye MitID har fået kritik. Men det ændrer ikke ved, at vi har én digital signatur, som kan bruges både i det offentlige og det private. Det roser FN. Vi har en indgang til lokale services via borger dk. Én indgang for virksomhederne via virk.dk, og så en digital postkasse, der nu er blevet til to. Men det forhold, at vi bygger de digitale fundamenter op i et fællesskab og at kommunerne, staten og den private sektor ikke laver deres egne fundamenter og services. Vi har som samfund enorme fordele ud af dette, og mange af de andre lande, bokser lige præcis med at løse dette. Det har vi været gode til i Danmark – derfor ligger vi nummer et i verden,” siger Rikke Hougaard Zeberg.
Vækst gennem pandemien
Da pandemien brød ud og Danmark blev lukket ned i foråret 2020, fortsatte det danske samfund ufortrødent med at vokse.
Da pandemien brød ud, var Pandemien var et digitalt wake-up-call for mange lande. Mange lande som f.eks. Tyskland opdagede at de ikke havde et digitaliseret samfund og de digitale værktøjer til at håndtere pandemien. En af FN´s konklusioner i dette års måling viser, at de lande, der har været bedst til at digitalisere, er bedre rustet til at klare sig igennem de kriser, som der kommer. Og andre undersøgelser viser, at Danmark har klaret sig godt igennem coronapandemien.
“Vi havde den grundlæggende digitalisering på plads. Det var den, der gjorde, at myndighederne hurtigt og ubesværet kunne kommunikere med alle borgerne”.
“Vi fik oprettet testcentre, vi fik vaccineret alle danskere og myndighederne kunne lave smitteopsporing. Det kunne vi på grund af den digitale kommunikation. Medarbejderne kunne arbejde hjemme fra, da alle har adgang til internettet, og børnene kunne gå i skole fra hjemmet. Det er hele det digitale fundament, som vi står på, og som der er styr på i Danmark. Der var mange andre lande, som oplevede under pandemien, at det var noget de manglede. De har efter pandemien sat gang i den digitale transformation. Det sker i rigtig mange andre lande, fordi det er gået op for dem, hvorfor det er så vigtigt at være digitale”.
“Pandemien har også betydet, at EU-kommissionen har afsat milliarder af Euro til EU-landenes genopretning. Det gælder både til grøn omstilling, og i høj grad til digital transformation. Der er mange andre lande, som er gået i gang med at lave den digitale transformation og prøver at spejle sig i Danmark. Hvad er det de har gjort i Danmark? De private virksomheder, der har leveret løsninger til den offentlige sektor, oplever en stor efterspørgsel fra udlandet på det, de har leveret i Danmark,”siger Rikke Hougaard Zeberg.
Digital inklusion
Et af de emner FN-undersøgelsen også beskriver er den digitale inklusion.
“Et af de nye områder i denne FN-måling sammenlignet med tidligere års undersøgelser er den digitale inklusion. Det er et område der fylder mere og mere i undersøgelsen. I England kaldes begrebet “digital divide” – den digitale kløft, at digitaliseringen skaber ulighed ved, at nogen har svært ved at følge med. Det har der jo også været en debat om herhjemme”.
“Vi har en utrolig høj grad af digitalisering, fordi rigtig mange danskere har adgangen til services på nettet og rigtig mange har kompetencerne til det. Men i Danmark er der måske nogen, som synes, at den offentlige sektor er blevet for kompleks, og at de føler sig fremmedgjorte over for det.
”Det ændrer ikke ved, at vi har rigtig mange med på den digitale rejse, men vi skal hele tiden huske på, at have en offentlig sektor som alle kan bruge. Jeg mener ikke, digitaliseringen af services er problemet. Det er den offentlige sektor, der er for kompleks. Ord som brugervenlighed, at man tænker løsningerne tættere på borgerne, så alle kan bruge dem og ikke sætte nogen af. Det er rigtig vigtigt, og det er kun godt, at FN også har fokus. Vi skal fortsætte med digitaliseringen,” siger Rikke Hougaard Zeberg.
Fakta
FN’s måling offentliggøres hvert andet år og omfatter en bred måling af tre indikatorer; digitale services, telekommunikationsinfrastruktur og befolkningens uddannelsesniveau. Alle lande tildeles en score mellem 0 og 1, og Danmark lander på en flot score på 0.9717.