Når den digitale infrastruktur ikke er tænkt med ind som en del af digitaliseringen, er det udkanten der kommer i klemme. Det siger teleprofessor Lars Dittmann, DTU. “Der kan ikke leveres digitale velfærdsydelser i hele landet uden velfungerende infrastruktur. Så snart vi bevæger os uden for byområder, og der bliver større afstand mellem ejendommene, bliver infrastrukturen stadigt tyndere”.
Det perspektiv står i dag knivskarpt henover Langeland, som det dårligst stillede område i Danmark - digitalt set. TDC har varslet at lukke kobbernettet ned i hele landet inden 2030. Det rammer særlig hårdt på Langeland, da 80 pct. af Langeland får deres opkobling til Internet gennem kobberkabler,
“Det hjælper ikke at sige, at vi dækker 98 pct. af landet. Jeg spørger, hvad med de sidste to pct? Hvad skal de gøre? Internet er i dag ligeså vigtigt som vandforsyning og el. Det er samfundskritisk infrastruktur. Nu taler mange om, at man vil hjælpe dem, der mister deres internet via kabel, med mobilt bredbånd. Men det er ikke et reelt alternativ. Det er min opfattelse, at leverandører af fiberkabler og mobilforbindelser vil sikre dækning i de samme områder. Nemlig dér, hvor folk bor tættest. Så de områder, hvor der ikke er effektivt internet, er de samme områder, hvor der ikke er mobildækning. Det er udkanten der kommer i klemme,” siger Lars Dittmann.
Han trækker tiden tilbage til dengang, da TDC blev solgt i 1997 til en amerikansk virksomhed. Han mener, det var en stor fejl at sælge netdelen i TDC fra, “Man kunne godt have solgt servicedelen i TDC fra og beholdt den digitale infrastruktur og ladet private firmaer konkurrere om services. Men at sælge infrastrukturen var en stor fejl, fordi infrastrukturen er garantien for at kunne bevare det digitale velfærdssamfund i yderområder og på øerne,” siger Lars Dittmann, DTU.
Kludetæppe
Markedsudrulningen af kabler og mobilmaster gør, at samfundets digitale infrastruktur bliver et “kludetæppe”, da der er mange forskellige aktører til at sikre sammenhængen.
“Det er netop udkantsområderne, der kommer i klemme. Der er mange steder på Lolland, hvor folk ikke har dækning overhovedet. Det er et stort problem. F.eks. når ambulancer kører rundt i fjernområder, og som skal behandle en patient, og hvor det er svært at ringe patienten op. De kan slet ikke få dataforbindelse til patientjournaler på sygehuse for at se data om patienten,” siger Lars Dittmann.
“Så manglende dækning og dårligt internet generer voldsomt i dagligdagen, men det er også et seriøst problem i akutte situationer”.
Magasinet KITA skrev i november 2023, at TDC varslede nedlukning af kobbernettet og at Langeland vil miste 80 pct. af internetforbindelser senest i 2030. I februar 2024 fortalte IT-chef Mikael Kronstrøm, Langelands Kommune, at han havde ikke set et eneste fiber- eller mobilmastprojekt syd for Rudkøbing – altså i den tyndest befolkede del af Langeland. “De bliver ladt i stikken af markedskræfterne,” siger han.
Et flertal i Folketinget ophævede TDC´s forsyningspligt i 2017. Det betyder, at TDC ikke er forpligtet til at levere internetforbindelser til de ejendomme, hvor det ikke kan svare sig. Der er ikke forsyningspligt.
Lars Dittmann: “Markedet har misforstået betydningen af den digitale infrastruktur. Folk betaler gladeligt over 100 kroner om måneden for Spotify og for mofibo og flere hundrede kroner for TV-pakker. Mens de betaler mellem 19 og 39 kr. om måneden for et mobilabonnement. De billige mobilabonnementer betaler ikke en krone for at få internetforbindelse, fordi de mener internet er gratis og at det er der hele tiden. Det er indlysende, at det ikke kan svare sig at levere internetforbindelser på de vilkår. Kunderne forstår heller ikke, at et kobberkabel en gang imellem bliver gravet over, eller der kommer mus i det eller der kommer fugt ind og kablet skal erstattes og vedligeholdes. Men det sker og det koster.”
De store problemer som Langeland og andre øer og udkantsområder oplever nu, skyldes ophævelsen af forsyningspligten i 2017.
Lars Dittmann: “Jeg synes, det er kritisk. Jeg har selv et sommerhus på Fanø og den eneste måde vi kan få internet derovre er med kobber. Jeg ved ærlig talt ikke, hvad vi skal gøre, når det forsvinder. Selvom der står en stor TDC mast i nærheden, så har vi slet ikke stabil internetforbindelse på mobilnettet.”
“Der er jo ikke garanteret dækning overalt med mobilmaster. Der er dækningsmål på et vist antal procenter og der er jo bare nogle steder hvor det rækker og andre steder hvor det ikke gør. I dag synes man ikke, at det er samfundets opgave at levere den digitale infrastruktur. Jeg synes det er forkert. Og så er vi der, hvor folk må søge hen og bo, hvor infrastrukturen er til rådighed. Jeg forstår ikke, at man ophævede forsyningspligten. Det var en stor fejl,” siger Lars Dittmann.
”Hvis der går hul på et hoved forsynings vandrør og vandværket siger jamen du er den eneste der er koblet på, det giver ikke mening, at du betaler 1500 kroner om året til vandværket. Det hænger ikke sammen”.
”Så må du leve uden vand, indtil du får nogle naboer. Det er absurd. Men det er sådan markedskræfterne reagerer på internettet. Men i et digitaliseret samfund er internet ligeså vigtigt som vand.”
Yderområderne
Som nævnt er det yderområderne, der kommer i klemme. Ifølge Lars Dittmann nytter det ikke at sætte mobildækning op som et alternativ til kabelbåret internet. De områder hvor kobbernettet bliver lukket ned er præcis de samme områder, hvor der er dårlig mobildækning. Infrastruktur – mobil eller kabel – der ikke er dækker 100 pct. skaber problemer for de, der ikke har det.
”Jeg synes det er svært at finde ud af hvad yderområderne skal gøre, når politikerne har den holdning de har til den digitale infrastruktur. Politikerne kan godt finde ud af at bygge motorveje, for 135 milliarder kroner i de kommende 10 år. Man kunne godt efterlyse noget lignende på internet, - altså hvis det var det man ville,” siger Lars Dittmann.