29 januar 2025

KL, KOMBIT og KITA udbyder Kommunernes it-arkitekturnetværk 2025

Kommunernes it-arkitekturnetværk giver dig og din kommune adgang til et unikt fællesskab, hvor I kan holde jer ajour med udviklingen og dele jeres erfaringer og viden om kommunal digitalisering og fælleskommunal rammearkitektur og infrastruktur.

Netværkets møder faciliteres af erfarne it-arkitekter fra KL, KOMBIT og vores offentlige samarbejdspartnere, der sikrer et højt fagligt niveau samt konkret viden og værktøjer til at optimere anskaffelse, implementering og drift af it-systemer i kommunerne.

Fokusområder 2025

I 2025 kommer netværket til at fokusere på en række afgørende områder for den digitale udvikling i kommunerne:

•    Den gode it-anskaffelse og genudbud af den fælleskommunale infrastruktur
•    Cybersikkerhed med fokus på anvendelse af organisationsdata og adgangsstyring
•    Bedre udnyttelse af den fælleskommunale infrastruktur
•    Porteføljestyring med konkrete erfaringer fra kommunerne
•    Fælles digitale fundamenter for udvikling af AI-løsninger i kommunerne
 
Du kan læse mere om netværket på Kommunernes it-arkitekturnetværk.
Tilmeld dig og din kommune her.

Hvis du har spørgsmål om netværket, er du mere end velkommen til at kontakte it-arkitekt Jakob Eiby på jaei@kl.dk eller telefon 42 67 70 61.