Flemming Kjærsdam • 24 februar 2021

Stort run på ny SKI-softwareaftale

Pr. 12 januar 2021 er der 67 leverandører optaget på den nye SKI-softwareaftale 02.06. ”Der er meget stor interesse for softwareaftalen og for første gang i SKI´s historie kan kunderne købe direkte fra de store softwareproducenter på aftalen,” siger IT-forretningsudvikler Leon K. Johansen, SKI.
 
Med den ny softwareaftale fra SKI – 02.06 – introducerer SKI det ”dynamiske indkøbssystem” som erstatning for den nuværende rammeaftale. Dermed gennemgår offentlige kunders softwareindkøb gennem SKI et hamskifte. Aftalen træder i kraft 28. marts 2021.
02.06 hedder SKI´s rammeaftale, der omfatter al standardsoftware, og som anvendes af en stor del af de offentlige kunder. Det er statslige kunder, regioner, kommuner, universiteter m.fl., der alle kan købe software af de leverandører, der er på aftalen. Økonomisk er det en megastor aftale. ”Det er en af de aftaler, der omsætter mest i SKI-sammenhæng,” siger Leon K. Johansen.
”Med den nye 02.06 erstatter vi rammeaftalen med et såkaldt dynamisk indkøbssystem.  På en almindelig rammeaftale gennemfører SKI et udbud. De leverandører, der afgiver de bedste tilbud, kvalificerer sig til en plads på rammeaftalen. Dem kan kunderne så købe ind på de næste fire år,” siger Leon K. Johansen. 
Rammeaftaler er blevet mødt med kritik fra især små og mellemstore leverandører, som mener, de ”fryser” markedet i en lang periode. Med det nye dynamiske indkøbssystem bliver der ifølge SKI bedre plads til både små og store leverandører.
 
10 dage for at komme med på aftalen
En stor forskel på den nye softwareaftale og den eksisterende er, at leverandørerne løbende kan komme på aftalen.
”Med et dynamisk indkøbssystem kan nye leverandører, store som små, løbende komme på aftalen. Leverandørerne skal opfylde nogle få, foruddefinerede betingelser og kan så søge om at komme med på aftalen. Vi svarer typisk på leverandørens ansøgning inden for 10 dage. Da vi for fire år siden udbød 02.06 som traditionel rammeaftale, kom Oracle eksempelvis ikke med på softwareaftalen og var således lukket ude. Med det nye indkøbssystem vil softwarevirksomheder løbende kunne ansøge om at komme med, også efter systemet er gået i drift, med hele deres produktsortiment af standard-software, ” siger Leon K. Johansen.
En leverandør kan blive optaget i systemet i løbet af 10 dage. Derfor har SKI har store forventninger til aftalen, da den åbner op for udenlandske softwareleverandører kan optages på aftalen.
Hvis en kommune ønsker at indgå kontrakt med et udenlandsk softwarehus, kan kommunen søge om at få softwareleverandøren optaget på aftalen.
 
Leon K. Johansen fortæller, at SKI har igangsat arbejdet med på sigt at gøre det dynamiske indkøbssystem lettere at anvende for kunderne, så tildelingsprocessen bliver mere smidig ude i kommunerne. Men forandringerne ved dette skifte fra rammeaftale til dynamisk indkøbssystem vil i første omgang være størst for leverandørerne.
Leverandøren sender som sagt en ansøgning til SKI om at blive optaget. Der skal opfyldes nogle formelle krav og dokumentation for referencer. Når det er opfyldt, er der ikke nogen begrænsninger for, hvor mange leverandører, der kan komme med på systemet.
”En anden forskel er, at der ikke er noget varekatalog i et dynamisk indkøbssystem. Kunderne beskriver deres behov for software, og sender det frem til relevante leverandører. Leverandørerne kan så returnere deres tilbud til kunderne. Så i stedet for, at kunderne køber ind på et varekatalog, skal leverandøren byde ind med det bedste produkt, de har til den bedste pris på selve dagen.
Som nævnt har der været run på den ny softwareaftale. SKI fortæller, at to ud af tre af de leverandører, der er optaget i systemet, har under 50 ansatte.

Marts 2021
Den ny softwareaftale 02.06 forventes klar i slutningen af marts 2021, hvor den gamle aftale udløber. SKI har den 13. januar 2021 igen åbnet for optag af nye leverandører på aftalen. Det er standardsoftware, der er med på aftalen, samt rådgivning og implementering og support.
Indkøbssystemet har to kategorier: Den første anvendes, hvis kunden alene har behov for at evaluere på pris. Den anden kategori kan anvendes, hvis der er behov for at vurdere både pris og kvalitet af de tilbud, kunden får.
Leon K. Johansen: ”Når vi er i luften med 02.06 Standardsoftware, har vi et godt fundament for SKI-aftalen 50.49 Standardsoftware. Det er den rammeaftale, der kaldes for ”Microsoft-aftalen”, og som omfatter salg af Microsoft software til 66 kommuner.  Der vil også være Microsoft-produkter på 02.06, som alle offentlige kunder kan anvende. I 2021 udvikler vi en ny 50.49 Standardsoftware (til start marts 2022 red.). Den forudsætter, at vi har den nye 02.06 på plads. Så det er en aftale i to tempi.”
 

 
Listen med de optagne leverandører:
• 2C Networks ApS
• Accenture A/S
• Alucaiter
• Atos IT Solutions and Services
• Axpoint A/S
• Berú ApS
• Businessmann A/S
• Cenvation A/S
• CGI Danmark A/S
• Clever Choice ApS
• Colibo A/S
• COMM2IG A/S
• Computopic
• Crayon A/S
• Deloitte Statsaut. Rev. selskab
• Devoteam Mgt Consulting A/S
• Dubex A/S
• Dwarf A/S
• Døgndata ApS
• EazyProject A/S
• EG A/S
• Emento A/S
• FlowIT A/S
• Formpipe Software A/S
• Framework Digital A/S
• Faarup og Partners
• Globeteam
• Green Meadow Sales Nordic ApS
• IBM Danmark ApS
• Intergraph Danmark A/S
• itelligence A/S
• KeyCore
• Klartboard ApS
• KMD A/S
• Lector ApS
• Liga ApS
• Lytzen IT A/S
• Max Manus A/S
• Microsoft Ireland Limited
• Miracle42 A/S • Miralix
• Monsalta ApS
• Motus A/S
• Musskema.dk
• Netcompany A/S
• Netteam Technology
• Nixu A/S
• Nobly A/S
• Orbit Online A/S
• PDC A/S
• PeopleNet A/S
• PricewaterhouseCoopers
• Progressive A/S
• Puzzel A/S
• SAS Institute A/S
• ScanSolutions
• Schultz
• Signaturgruppen A/S
• Sirenia ApS
• Subit
• Systematic A/S
• Tieto Danmark A/S
• TIMEmSYSTEM
• TOPdelsk Danmark A/S
• Trifork Public A/S
• Trifork Smart Enterprise A/S
• Varbi AB
• Wingmen Solutions A/S