I begyndelsen af januar 2021 lød startskuddet for GovTech Midtjylland, der består af 16 midtjyske kommuner og Region Midtjylland, og som er et fælles initiativ for udviklingen af blandt andet IoT-løsninger (Internet of Things) til gavn for 1 million jyder. IoT er fysiske enheder, der kobles på internettet, sensorer som registrerer data, der opsamles i computersystemer og som siden kan udnyttes til at skabe fordele for borgere, virksomheder og det offentlige.
IoT er et af de væsentligste nye teknologiområder, som omfavner fremtidens digitalisering, da teknologierne opsamler, analyserer og sammenstiller data. Det fører eksempelvis til, at der kan spares strøm i ejendomme, spares på drikkevand og afvikle myldretiden i en storby mere effektivt. IoT er et af mange værktøjer inden for det felt, der kaldes for Smart City. Det er et vigtigt redskab i den grønne omstilling. En ny miljøvenlig digitalisering, hvor dataopsamlingen sker tæt på brugerne. På vejene hvor bilerne kører, i ejendomme, hvor folk bor og arbejder, indeklimamålinger på skoler, CO2-målinger af luften omkring os. Og så videre.
Men IoT er kun det første teknologiområde, som arbejdsfællesskabet GovTech Midtjylland tager fat på. Også andre emerging technologies som droner, robotter, virtual reality og kunstig intelligens er en del af den teknologiske værktøjskasse, som de offentlige organisationer i disse år åbner og tager i anvendelse.
På Dokk1 i Århus Havn får det midtjyske tech-initiativ sin fysiske adresse, selvom dagligdagen i arbejdsfælleskabet i stort omfang vil blive virtuelt og foregå på tværs af regionen. Afdelingsleder Kim Stannov Søvsø bliver daglig leder i GovTech Midtjylland, i spidsen for et hold med i første omgang to ansatte men med klare ambitioner om at trække flere gode kræfter til arbejdet gennem ekstern finansiering. Hele forretningsfilosofien for det nye initiativ går ud på at afdække teknologiernes potentiale, udvikle konkrete løsninger i fællesskab og bistå i anskaffelse og implementering. Et vellykket initiativ i en kommune kan skaleres op ved at dele både erfaringerne og løsningerne med de andre kommuner og regionen.
Det er et vigtigt udgangspunkt, da den typiske udfordring i tidligere teknologiprojekter ikke har været for få ideer, men netop at få prototypen skaleret op i den enkelte kommune og udbredt videre til nabokommunerne i en form, så løsningen bliver et naturligt værktøj i dagligdagen. Ved at dele gives fordelene ved de vellykkede projekter videre.
I GovTech Midtjylland er intentionen at samle kræfterne gennem praktisk samarbejde – og ifølge lederen af ITK i Aarhus Kommune, Bo Fristed, ”at brede det ud til andre byer i andre regioner og at få del i EU-projekter og dermed være med til at sætte et klimavenligt aftryk på udviklingen”.
”Jeg ser det som en ny måde at udnytte ny teknologi på. At vi samarbejder om konkrete projekter og har en styregruppe til at sikre stærk forankring, så projekterne ikke strander på grund af manglende engagement. I samarbejdet deles vi om omkostningerne og vi deler erfaringerne såvel som løsningerne. På den måde vil vi kunne sikre bedre løsninger til færre omkostninger,” siger Bo Fristed.
Samarbejdet i mange år
Ifølge Bo Fristed har Aarhus Kommune samarbejdet med andre om nye teknologier i en hel del år. Både i OS2-samarbejdet (kommunalt Open Source-fællesskab red.) der lige som GovTech Midtjylland har til huse i ITK og omkring Open Data DK, hvor offentlige data stilles frit til rådighed, ligeledes i et fællesskab på tværs af kommuner og øvrige offentlige aktører. Aarhus Kommune er også involveret i KL´s Teknologiradar. Så samarbejde er vel nærmest normalen på de kanter.
Men selv om Aarhus Kommune er landets næststørste kommune og har sat mange lokale IoT-projekter i søen, ændrer det ikke ved, at det giver langt bedre mening at løse denne enorme innovationsopgave i et fællesskab.
Indeklimaet
Bo Fristed nævner ”indeklimamålinger” som eksempel på et lokalt IoT-initiativ. Aarhus Kommune ejer 3800 ejendomme, hvor indeklimaet allerede flere steder måles. Det er alt fra målinger af fugt i kippen til manglende udluftning i klasselokaler, når børnene ellers går i skole. Børns indlæringsevne svinder i takt med at CO2-indholdet stiger. Det er målinger af indeklimaet i kommunens kontorlandskaber. Kommunen opsamler data via sensorerne. De sendes videre via en særlig infrastruktur, LoRaWAN, og lander på kommunens servere.
Her opsamles data og analyseres, og kommunen opnår ny viden om indeklimaet, om arbejdseffektiviteten, bygningsvedligeholdelse, lokaleudnyttelse mv. Godt indeklima har også indflydelse på energiforbruget og elregningen.
Bo Fristed fortæller også om bookingsystemet af mødelokaler i Dokk1. Så snart tidspunktet for mødestart er overskredet med 10 minutter uden, at mødedeltagerne er mødt op, annulleres mødet automatisk. Det har udvidet kapaciteten af ledige mødelokaler.
Erfaringer fra disse lokale IoT-initiativer i Aarhus kan bredes ud til andre kommuner og dermed blive en del af de ”grønne og klimavenlige løsninger” – og tilsvarende kan Aarhus lære af andre. Det kan jo være, at en anden kommune i fællesskabet har gjort sig andre erfaringer på området, så der kan udveksles erfaringer.
Kim Stannov Søvsø:” GovTech skal fungere som et fællesskab for udvikling, indkøb og implementering af konkrete løsninger baseret på – i første omgang - IoT, men på sigt også andre nye teknologier som droner, robotter, kunstig intelligens mv. Vi laver det indledende arbejde med at udvælge de mest relevante teknologier. Det skal sætte skub i den del af den kommunale digitalisering, der handler om forståelsen og udnyttelsen af ”emerging technology”. Govtech skal også fungere som arbejdsfællesskab og platform for at opkvalificere medarbejdere gennem projektdeltagelse og indstationering.”
”Derudover har GovTech den sideeffekt, at det gennem efterspørgsel, skal stimulere det lokale erhvervsliv, der kan gribe muligheden for vækst på området for blandt andet Smart City-løsninger. Det vil løfte hele Smart City-feltet på tværs af aktørerne i regionen”.
Hvis to kommuner har lavet ret ens projekter, vil det også være en opgave for GovTech at skabe løsninger, som kan sikre ensretning af data, så de opsamlede data lettere kan deles på tværs af kommunerne eller til andre aktører.
Pandemien
Pandemien, som nu har varet i næsten et år, har sat fart i en digital udvikling, som vi ikke har set længe. Og det midtjyske IoT-initiativ er også født i denne periode af KD-Net (kommunaldirektører red.). Videomøder, sensorer, robotter, on-line shopping er blevet hverdag for danskerne.
Den digitale infrastruktur er blevet opgraderet, og internettrafikken er i 2020 steget med 45-50 pct. viser internationale målinger. Med IoT kommer en hel stribe af nye løsninger ind og udnytter den stærke infrastruktur, og med forskellige nye værktøjer, til dataopsamling og dataanalyse, vil vi med stor sandsynlighed blive vidner til en ny datadrevet udvikling af digitaliseringen.
Det er inden for områder som velfærdsteknologi, energi, transport og forsyning – men også det beslægtede område Civic Tech – digitale løsninger, der river vægge ned mellem borgerne og kommunen.
Starten
Som sagt har startskuddet netop lydt ud over Aarhus Havn. Og som noget af det første går sekretariatet nu i gang med at kortlægge allerede eksisterende løsninger og erfaringer der kan komme andre til gavn.
”Vi skal finde ud af, hvilke gode IoT-projekter, der allerede er i gang i de 16 kommuner og i Region Midtjylland, så vi danner os et samlet overblik. Vi skal finde ud af, hvilke projekter, der er mest oplagte at kunne dele på tværs af kommunerne og som vil kunne skaleres op,” siger Kim Stannov Søvsø.
Vi skal også se på, hvilke muligheder vi har for at lave fælles infrastruktur på tværs af aktørerne, f.eks. ved at implementere den nye OS2iot-platform, som er en slags beskedfordeler, der kan modtage og viderestille data fra sensorer, uanset hvilken netværksteknologi (LoRa, Sigfox, NB-IoT, Wifi m.fl.), der anvendes. Det giver god mening, hvis vi kan gå sammen om at lave det fundament der skal til, for at vi alle i større grad kan udnytte potentialerne i f.eks. IoT-løsninger, siger Kim Stannov Søvsø.
Men IoT er kun det første teknologiområde, som arbejdsfællesskabet GovTech Midtjylland tager fat på. Også andre emerging technologies som droner, robotter, virtual reality og kunstig intelligens er en del af den teknologiske værktøjskasse, som de offentlige organisationer i disse år åbner og tager i anvendelse.
På Dokk1 i Århus Havn får det midtjyske tech-initiativ sin fysiske adresse, selvom dagligdagen i arbejdsfælleskabet i stort omfang vil blive virtuelt og foregå på tværs af regionen. Afdelingsleder Kim Stannov Søvsø bliver daglig leder i GovTech Midtjylland, i spidsen for et hold med i første omgang to ansatte men med klare ambitioner om at trække flere gode kræfter til arbejdet gennem ekstern finansiering. Hele forretningsfilosofien for det nye initiativ går ud på at afdække teknologiernes potentiale, udvikle konkrete løsninger i fællesskab og bistå i anskaffelse og implementering. Et vellykket initiativ i en kommune kan skaleres op ved at dele både erfaringerne og løsningerne med de andre kommuner og regionen.
Det er et vigtigt udgangspunkt, da den typiske udfordring i tidligere teknologiprojekter ikke har været for få ideer, men netop at få prototypen skaleret op i den enkelte kommune og udbredt videre til nabokommunerne i en form, så løsningen bliver et naturligt værktøj i dagligdagen. Ved at dele gives fordelene ved de vellykkede projekter videre.
I GovTech Midtjylland er intentionen at samle kræfterne gennem praktisk samarbejde – og ifølge lederen af ITK i Aarhus Kommune, Bo Fristed, ”at brede det ud til andre byer i andre regioner og at få del i EU-projekter og dermed være med til at sætte et klimavenligt aftryk på udviklingen”.
”Jeg ser det som en ny måde at udnytte ny teknologi på. At vi samarbejder om konkrete projekter og har en styregruppe til at sikre stærk forankring, så projekterne ikke strander på grund af manglende engagement. I samarbejdet deles vi om omkostningerne og vi deler erfaringerne såvel som løsningerne. På den måde vil vi kunne sikre bedre løsninger til færre omkostninger,” siger Bo Fristed.
Samarbejdet i mange år
Ifølge Bo Fristed har Aarhus Kommune samarbejdet med andre om nye teknologier i en hel del år. Både i OS2-samarbejdet (kommunalt Open Source-fællesskab red.) der lige som GovTech Midtjylland har til huse i ITK og omkring Open Data DK, hvor offentlige data stilles frit til rådighed, ligeledes i et fællesskab på tværs af kommuner og øvrige offentlige aktører. Aarhus Kommune er også involveret i KL´s Teknologiradar. Så samarbejde er vel nærmest normalen på de kanter.
Men selv om Aarhus Kommune er landets næststørste kommune og har sat mange lokale IoT-projekter i søen, ændrer det ikke ved, at det giver langt bedre mening at løse denne enorme innovationsopgave i et fællesskab.
Indeklimaet
Bo Fristed nævner ”indeklimamålinger” som eksempel på et lokalt IoT-initiativ. Aarhus Kommune ejer 3800 ejendomme, hvor indeklimaet allerede flere steder måles. Det er alt fra målinger af fugt i kippen til manglende udluftning i klasselokaler, når børnene ellers går i skole. Børns indlæringsevne svinder i takt med at CO2-indholdet stiger. Det er målinger af indeklimaet i kommunens kontorlandskaber. Kommunen opsamler data via sensorerne. De sendes videre via en særlig infrastruktur, LoRaWAN, og lander på kommunens servere.
Her opsamles data og analyseres, og kommunen opnår ny viden om indeklimaet, om arbejdseffektiviteten, bygningsvedligeholdelse, lokaleudnyttelse mv. Godt indeklima har også indflydelse på energiforbruget og elregningen.
Bo Fristed fortæller også om bookingsystemet af mødelokaler i Dokk1. Så snart tidspunktet for mødestart er overskredet med 10 minutter uden, at mødedeltagerne er mødt op, annulleres mødet automatisk. Det har udvidet kapaciteten af ledige mødelokaler.
Erfaringer fra disse lokale IoT-initiativer i Aarhus kan bredes ud til andre kommuner og dermed blive en del af de ”grønne og klimavenlige løsninger” – og tilsvarende kan Aarhus lære af andre. Det kan jo være, at en anden kommune i fællesskabet har gjort sig andre erfaringer på området, så der kan udveksles erfaringer.
Kim Stannov Søvsø:” GovTech skal fungere som et fællesskab for udvikling, indkøb og implementering af konkrete løsninger baseret på – i første omgang - IoT, men på sigt også andre nye teknologier som droner, robotter, kunstig intelligens mv. Vi laver det indledende arbejde med at udvælge de mest relevante teknologier. Det skal sætte skub i den del af den kommunale digitalisering, der handler om forståelsen og udnyttelsen af ”emerging technology”. Govtech skal også fungere som arbejdsfællesskab og platform for at opkvalificere medarbejdere gennem projektdeltagelse og indstationering.”
”Derudover har GovTech den sideeffekt, at det gennem efterspørgsel, skal stimulere det lokale erhvervsliv, der kan gribe muligheden for vækst på området for blandt andet Smart City-løsninger. Det vil løfte hele Smart City-feltet på tværs af aktørerne i regionen”.
Hvis to kommuner har lavet ret ens projekter, vil det også være en opgave for GovTech at skabe løsninger, som kan sikre ensretning af data, så de opsamlede data lettere kan deles på tværs af kommunerne eller til andre aktører.
Pandemien
Pandemien, som nu har varet i næsten et år, har sat fart i en digital udvikling, som vi ikke har set længe. Og det midtjyske IoT-initiativ er også født i denne periode af KD-Net (kommunaldirektører red.). Videomøder, sensorer, robotter, on-line shopping er blevet hverdag for danskerne.
Den digitale infrastruktur er blevet opgraderet, og internettrafikken er i 2020 steget med 45-50 pct. viser internationale målinger. Med IoT kommer en hel stribe af nye løsninger ind og udnytter den stærke infrastruktur, og med forskellige nye værktøjer, til dataopsamling og dataanalyse, vil vi med stor sandsynlighed blive vidner til en ny datadrevet udvikling af digitaliseringen.
Det er inden for områder som velfærdsteknologi, energi, transport og forsyning – men også det beslægtede område Civic Tech – digitale løsninger, der river vægge ned mellem borgerne og kommunen.
Starten
Som sagt har startskuddet netop lydt ud over Aarhus Havn. Og som noget af det første går sekretariatet nu i gang med at kortlægge allerede eksisterende løsninger og erfaringer der kan komme andre til gavn.
”Vi skal finde ud af, hvilke gode IoT-projekter, der allerede er i gang i de 16 kommuner og i Region Midtjylland, så vi danner os et samlet overblik. Vi skal finde ud af, hvilke projekter, der er mest oplagte at kunne dele på tværs af kommunerne og som vil kunne skaleres op,” siger Kim Stannov Søvsø.
Vi skal også se på, hvilke muligheder vi har for at lave fælles infrastruktur på tværs af aktørerne, f.eks. ved at implementere den nye OS2iot-platform, som er en slags beskedfordeler, der kan modtage og viderestille data fra sensorer, uanset hvilken netværksteknologi (LoRa, Sigfox, NB-IoT, Wifi m.fl.), der anvendes. Det giver god mening, hvis vi kan gå sammen om at lave det fundament der skal til, for at vi alle i større grad kan udnytte potentialerne i f.eks. IoT-løsninger, siger Kim Stannov Søvsø.