Flemming Kjærsdam • 20 maj 2021

27 medlemmer af regeringens digitaliseringspartnerskab

Det er topfolk fra det politiske niveau, det private erhvervsliv, offentlige organisationer

og faglige organisationer samt interesseorganisationer.
 

Finansminister Nicolai Wammen siger:

Danmarks stærke digitale infrastruktur, gode offentlige it-løsninger og det høje digitaliseringsniveau hos danske virksomheder er en vigtig årsag til, at vi er kommet bedre gennem krisen end mange lande, vi normalt sammenligner os med. Men vores stærke position må ikke blive en sovepude. Derfor etablerer vi nu digitaliseringspartnerskabet, som med anbefalinger skal udfordre og styrke grundlaget for regeringens kommende digitaliseringsstrategi. Den digitale dagsorden er helt central i regeringens reformspor, og det er helt afgørende for danske virksomheder, vores konkurrenceevne og for dansk økonomi i det hele taget, at vi fastholder vores position som et af de lande i verden, der er længst med digitaliseringen. Samtidig er den digitale omstilling tæt forbundet med den grønne omstilling. Så der er tale om en win-win.

I tilknytning til partnerskabet etableres en digitaliseringsenhed med ansvar for at sekretariatsbetjene partnerskabet, herunder at forberede og samle op på partnerskabets drøftelser og sikre, at anbefalingerne indgår i regeringens videre arbejde med strategier og politiske udspil på det digitale område. Enheden består af Finansministeriet (formand), Erhvervsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Sundhedsministeriet, Udenrigsministeriet, KL, Danske Regioner, DI, Dansk Erhverv og FH. Digitaliseringspartnerskabet nedsættes i marts 2021 og afslutter sit arbejde inden udgangen af oktober 2021.

 

Persongalleriet

Formand og medlemmer i regeringens digitaliseringspartnerskab (fremgår i alfabetisk rækkefølge).

 

Formand: Jim Hagemann Snabe, bestyrelsesformand,

A.P. Møller Mærsk, bestyrelsesformand, Siemens AG

 

André Rogaczewski, adm. direktør, Netcompany

Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv

Casper Hansen, adm. direktør, Technicon

Claus Jensen, forbundsformand, Dansk Metal

Esben Gadsbøll, bestyrelsesformand, Brancheforening for Tech Startups

Gordon Ørskov Madsen, formand, Danmarks Lærerforening

Gregers Kronborg, adm. direktør og ejer, Rulebreaker Ventures

Jacob Bundsgaard, formand, Kommunernes Landsforening

Kim Fausing, adm. direktør, Danfoss

Kim Simonsen, forbundsformand, HK

Lars Aagaard, adm. direktør, Dansk Energi

Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, Dansk Industri

Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Mads Nipper, adm. direktør, Ørsted

Martin Præstegaard, viceadministrerende direktør og finansdirektør, ATP

Michael Holm, adm. direktør, Systematic

Michael Rasmussen, adm. direktør, Nykredit

Mikkel Flyverbom, professor mso, Copenhagen Business School

Nana Bule, adm. direktør, Microsoft Danmark & Island

Natasha Friis Saxberg, adm. direktør, IT-Branchen

Per Christensen, forbundsformand, 3F

Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør, DI Digital, Dansk Industri

Rikke Hvilshøj, adm. direktør, DANSK IT

Stephanie Lose, formand, Danske Regioner

Stephen Alstrup, CEO, SupWiz/professor, Københavns Universitet

Stine Mangor Tornmark, adm. direktør, Legal Monster