IT-og digitaliseringschef Henrik Brix Favrskov Kommune oplever på tæt hold, hvordan flere og flere kommunale data lander i skyen. Men han stiller spørgsmålet om ”rejsen mod Skyen bare vil fortsætte”? Det er han kommet i tvivl om i løbet af de seneste seks-12 måneder.
Der er ingen pardon. Flere data ligger i Skyen – altså på en server med ukendt adresse – og kommuner og it-organisationer får adgang til data via en internetopkoblet enhed. Sådan er det i alle landets 98 kommuner. IT-og digitaliseringschef Henrik Brix, Favrskov Kommune, vurderer, at ca. 70 pct. af kommunens data tilgås en eller anden form for cloudløsning, mens ca. 30 pct. ligger på kommunens egne servere.
”De seneste fire-fem år er det kun gået en vej. Flere og flere data ligger i Skyen. Og mange it-chefer, opinionsdannere og leverandører spørger lidt retorisk, hvornår slukker kommunen for sine egne servere? Det er her jeg er kommet i tvivl. Jeg mener, at trenden med data i Skyen er ved at blive ramt af en modreaktion. Fordi vi som kommunale it-chefer altid foretager en risikovurdering, og den siger, at når vi lægger alt i Skyen forøger vi vores egen sårbarhed, ved at give leverandørerne kontrollen over applikationer og data. Vi får eksempelvis færre handlemuligheder i tilfælde af fejl og nedbrud”.
Schrems II
EU-domstolens Schrems II afgørelse fra 16. juli 2020 har skabt juridiske problemer ved overførsel af personfølsomme data uden for EU via kommunernes anvendelse af cloudløsninger – fra amerikanske leverandører. Men de juridiske problemer frygter Henrik Brix for så vidt ikke. De vil blive løst på et eller andet tidspunkt
Det er snarere de store techgiganters ”udbud af nye intelligente services”, der fungerer som en slags lokkemad i forbindelse med abonnementer. F.eks. Teams fra Microsoft – har flere hundrede kognitive services, bl.a. med kunstig intelligens og Big Data – og når kunden bruger dem, koster det ekstra oveni – og tjenesterne har desuden det til fælles, at de kun ligger i Skyen. Den samme forretningsmodel gælder for firmaer som Apple, Google og Amazon.
”Når du placerer data og beregninger af data i Skyen hos leverandøren, mister du som kommune noget af friheden til at kunne bestemme over egne data. Vi vil gerne som kommuner have en vis grad af selvbestemmelse. Vælger vi Skyen, overlader vi noget af selvbestemmelsen til leverandørerne. Derfor er jeg blevet mere og mere sikker på, at vi ikke skal have alt op i Skyen, fordi vi risikerer at miste kontrollen over data og prisudviklingen. Når man først bruger disse avancerede skytjenester, er det særdeles vanskeligt og omkostningstungt at gå andre steder hen, da du sidder i saksen,” siger Henrik Brix.
Lige nu forhandler SKI med Microsoft om fornyelse af Microsoft-aftalen på vegne af op til 80 kommuner. De ender med stor sandsynlighed som Skyløsninger. Her er prisforhandlingerne et kapitel for sig, idet abonnementerne er afhængige af, hvordan pakkerne sammensættes over for den enkelte ansatte i kommunen.
”Skyløsningerne ser ud til at blive dyrere og noget tyder på, at prisstigningerne bliver større end inflationen. Det er ude af vores kontrol som kommunal it-afdeling. Alternativet er ikke at drive disse Office 365 løsninger selv som On-premise, men i gamle dage bestemte vi selv opgraderinger og versioner af softwaren. Nu er det overladt til leverandørerne. Jeg synes ligesom andre, det er ret bekvemt. Men kan det blive ved med at fortsætte. Jeg tror, der kommer en modreaktion.”
”Hvis man bruger Skyen som et ”lager” og pakker sine data uden at bruge de intelligente services som leverandørerne tilbyder, så er det en anden sag. Så beholder vi handlefriheden og vil kunne foretage et skifte fra Microsoft Azure til Amazon uden de store problemer. Eller omvendt. Det er, når vi bruger de intelligente applikationer, at det både bliver dyrere og vi får mindre selvbestemmelse. Leverandørerne markedsfører disse tjenester helt bevidst, og derfor er jeg også ret bevidst om at holde fast i eget serverrum for at have en bagdør, hvis det skulle vise sig at være det bedste,” siger Henrik Brix.