BEMÆRK Tilmelding åbner den 3. marts 2022 kl. 11.30.
Tag med KITA på studietur til Tallinn, Estland under temaet
”Det digitale samfund”
søndag den 2. oktober til torsdag den 6. oktober 2022.
Estland blev en selvstændig republik i 1991, hvilket gav landet en unik mulighed for at opbygge et samfund baseret på stor grad af digitalisering. Kom med til hovedstaden Tallinn og hør hvordan mulighederne er blevet udnyttet og hvad vi kan lære af det.
Programmet er stadig under udarbejdelse, men du kan se frem til nogle spændende og lærerige dage med besøg hos bl.a. Den Danske Ambassade og Estonian Ministry of Economic Affairs & Communications.
Vi besøger også eGovernance Academy, som vil fortælle om “Concept of the modern local government and smart city (world trends, best practices, user behavior)”. Og så får vi et syn på cybersikkerhed i Estland når vi besøger Nato Cooperative Cyber Defence Centre of Excellence.
Estonian Information System Authority viser os X-roads. X-roads kan sammenlignes med det de danske kommuner har lavet med den fælleskommunale infrastruktur (Støttesystemerne) og den fælleskommunale rammearkitektur.
Pris og tilmelding:
Tilmelding foregår via www.itchefer.dk fra den 3. marts 2022 kl. 11.30
Sidste frist for tilmelding er den 25. april 2022 hvorefter tilmeldingen er bindende og ikke-refunderbar.
Prisen for deltagelse er kr. 8.900,- + moms pr. person.
Deltagerbetalingen dækker fly, rejseforsikring og afbestillingsforsikring, 1 stk. håndbagage samt 1 stk. bagage max 23 kg, al transport i Estland, overnatning og forplejning. Vi flyver fra Kastrup og transport hertil og fra er ikke inkluderet.
Praktiske informationer:
- Maksimalt 35 deltagere (venteliste ved mere end 35 tilmeldinger)
- Rejseselskab: Jysk Rejsebureau
- Afrejse: Kastrup 02/10/2022 14:05 Ankomst: Tallinn 02/10/2022 16:35
Afrejse: Tallinn 06/10/2022 16:35 Ankomst: Kastrup 06/10/2022 17:10
- Vi bor på Original Sokos Hotel Viru som ligger i Tallinn centrum, 100 meter fra den historiske gamle by
- Estland er en time foran (når klokken er 11.00 i Danmark er den 12.00 i Tallinn)