Alle Nyheder

9 oktober 2023

Offentligt it-indkøb 2023

j Den 30. oktober i København og 1. november i Horsens slår SKI dørene op for et brag af en inspirationsdag specielt for dig, der arbejder med it-indkøb. Du kan glæde dig til en bred vifte af oplæg, der bl.a. omfatter indkøb af hardware, software og konsulentydelser, og du vælger selv de oplæg, der er mest interessante for dig. Blandt højdepunkterne på dagen finder du fx oplæg om:   -It-sikkerhed - indkøb og mulighed for råd og vejledning fra SKI -En case samt gode råd til anskaffelse af AV-udstyr og -løsninger
18 september 2023

Materiale fra KITA Efterårsseminar 2023

c Den 14. og 15. september 2023 afholdt KITA Efterårsseminar i Kolding. Materialet fra indlægsholderne er tilgængeligt i dokumentarkivet samt på selve arrangementet. Bemærk at det kræver login at se dokumenterne.  
1 september 2023

Digitaliseringsmessen23

1 Omdrejningspunktet for Digitaliseringsmessen 2023 er temaet ’Fremtidens Kommune’: ”Vi får ikke flere hænder i den offentlige sektor, så vi skal automatisere endnu flere processer og digitalisere services, så vi har medarbejdere til at løfte de borgernære opgaver. På Digitaliseringsmessen præsenterer vi succesfulde løsninger fra kommunerne og sætter retning for en ansvarlig digital transformation,” siger Christian Harsløf, direktør i KL, der er med til at skyde messen i gang.
30 august 2023

Teknologifestival

1 Den 11. oktober holder DTU Ballerup Campus og Ballerup Kommune teknologifestival. Der deltager ca. 30 virksomheder på stande, hvor de viser deres produkter og løsninger frem inden for to spor: teknologi til en grønnere fremtid og teknologi til sundhedssektoren. Derudover vil der være paneldebatter med eksperter, der deler deres perspektiver på fremtidens teknologiske landskab. Som afslutning rundes dagen af med musik, drinks og en let anretning. Der kommer alt fra iværksættere til store koncerner som BASF og Siemens.
4 august 2023

Foreløbigt program til KITA Efterårsseminar 2023

1 Så er det snart tid til at samles til seminar og det foreløbige program er ved at være på plads. Den 14. og 15. september 2023 afholdes KITA Efterårsseminar 2023 på Hotel Koldingfjord. Temaet bliver kunstig intelligens og du kan høre indlæg fra bl.a. CBS samt kommuner der er klar til at dele deres erfaringer. Og så kommer André Rogaczewski, CEO Netcompany for at give sit bud på hvilke forandringer vi kigger ind i. Sidste frist for tilmelding er den 4. september.
6 juli 2023

Digitaliseringsmessen23

5 Husk at tilmelde dig Digitaliseringsmessen hvor du kan: -Opleve Christian Harsløf fra KL, Natasha Friis Saxberg, direktør i IT-Branchen, Lucas Honoré fra Dataetisk Ungeråd og Bo Fristed fra Aarhus kommune debattere om automatisering, AI og teknologi kan være løsningen på de store samfundsudfordringer, vi står over for. -Møde Danmarks Techambassadør Anne Marie Engtoft Larsen, der vil fortælle om Techplomacy, et banebrydende initiativ, der hæver teknologi og digitalisering til en tværgående udenrigs- og sikkerhedspolitisk prioritet for den danske regering.
28 juni 2023

Kommunale Velfærdschefer - Årsmøde 2023 er åben for tilmelding

k Kommunale Velfærdschefer afholder årsmøde den 26. -27. oktober på Radisson Collective Royal Hotel, Hammerichsgade 1, 1611 København V. Årsmødet finder sted over 2 dage og har et aktuelt velfærdstema til debat, som underbygges af veloplagte og kvalificerede oplægsholdere: Forskere, ledere, velfærdseksperter – og gerne også en eller flere ministre. Årsmødet byder selvfølgelig også på rig mulighed for kollegial sparring og networking. Du kan se det fulde program og tilmelde dig på:https://velfaerdschefer.dk/aarsmoede/
2 maj 2023

Digitaliseringsmessen23. Early-Bird Rabat

p Digitaliseringsmessen afholdes i år onsdag d. 27. september i Odense Congress Center, og der er nu åbent for tilmelding. Meld dig og dine kollegaer til inden 31. maj og få billetten til Early-Bird pris. Frem til 31. maj gives en Early Bird-rabat på 25% med en billetpris på 900 kr. ex. moms. Fra 1. juni og frem er prisen pr. deltager 1.200 kr. ex. moms. Så meld dig selv og dine kolleger til allerede nu.
7 marts 2023

Materiale fra KITA Generalforsamling og temadag 2023

hotel Den 2. og 3. marts 2023 afholdt KITA Generalforsamling og temadag. Materialet fra indlægsholderne er tilgængeligt i dokumentarkivet samt på selve arrangementet. Bemærk at det kræver login at se dokumenterne. CFCS deler ikke deres præsentation, men har i stedet sendt links til de elementer de omtalte.  
21 februar 2023

KITA netværksmøde om informationssikkerhed

f Deltag i KITA’s netværksmøde om informationssikkerhed, og bliv klogere på NIS2 og få inspiration til din awareness-kampagne i hverdagen. Om formiddagen vil der blandt andet være oplæg fra KL og NRGI, der vil gøre os klogere på sikkerhedsperspektiver herunder den kommende NIS2-direktiv. Om eftermiddagen vil der være oplæg om awareness som optakt til arbejde i den følgende workshop. Der vil undervejs være god tid til drøftelse og videndeling mellem kommunerne.