"En helt særlig situation i Borgerservice i en række kommuner landet over, betyder nu, at slutdatoen for, hvornår alle skal have fået MitID, rykkes til den 31. oktober 2022. Det giver borgere, der skal have hjælp i Borgerservice til skiftet, mulighed for at nå det på trods af lange ventetider en del steder i landet. Udrulningen vil dog fortsat foregå i højt tempo, så flest mulige er flyttet pr. 30. juni 2022”. Sådan skriver Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelelse i begyndelsen af maj.
MitID har ikke fået en alt for overbevisende start. Den har været ramt af et par nedbrud. Men indtil videre er 3,4 millioner borgere er nu på MitID. Der mangler cirka halvanden million for at nå i mål den 30. juni. Vicedirektør Adam Lebech, Digitaliseringsstyrelsen, siger, at MitID fortsat ruller ud i et højt tempo.
Der har været skrevet en del artikler om MitID og de lange køer af brugere i Borgerservice i landets kommuner. I sidste uge blev der flyttet 26.000 borgere over på MitID i Borgerservice, og der var 50.000, der ringede ind til bankernes supportafdelinger om samme emne. Begge dele lægger et tungt pres på ekspeditionerne, og det er væsentligt større end forudset.
“I sidste uge migrerede vi 110.000 borgere over på MitID. Vi flytter stadig borgere over i et højt tempo.Men der er problemer. Det tager længere tid med ekspeditionerne, end vi havde regnet med. Vi forventede det ville tage et kvarter i snit, men der er en del, der tager en halv time. Og borgerservice er samtidig presset af modtagelsen af ukrainske flygtninge, den kommende folkeafstemning og nye regler på pasområdet. Derfor stiger ventetiderne. Nu har vi besluttet at udskyde fristen med fire måneder,” siger Adam Lebech.
Digitaliseringsstyrelsens vicedirektør er kommet i vælten det seneste år. Og ikke kun for gode ting. Han sidder på kogepladen for to af de bærende digitale fundamenter inden for offentlig digitalisering – nemlig overgangen fra NemID til MitID, som handler om de digitale identiteter, og NgDP – Næste generation Digital Post, som er backend for al offentlig post til borgere. Aftaler hos læge på sygehus, udbetalinger af pensioner og dagpenge, som lander i indbakken, møder i Jobcentret. Begge projekter har oplevet forsinkelser og startvanskeligheder, men det er ret beset ikke overraskende.
Men i begyndelsen af maj kom så udskydelsen.
Fra NemId til MitID
I de gode gamle dage med NemID, gik man som bankkunde ind på sin netbank for at betale en stak regninger sidst på måneden. Her tastede man beløbene ind og til sidst godkendte man betalingerne. Man fik godkendt alle betalingerne på én og samme gang.
Det sker ikke med MitID. Her skal man over på sin telefon for at godkende hver enkelt betaling for sig. Hvorfor det?
Med MitID får bankkunden ikke en pop up, som man gør på NemID.
Adam Lebech: “Man skal aktivt ind og åbne transaktionen med MitID, så man ikke kommer til at godkende en transaktion ved en fejl.”
“Med MitID er du tvunget til aktivt selv at gå ind og starte transaktionen op i modsætning til hvis du får en pop up, hvor du først skal trykke på den ved afslutningen. Så det er et spørgsmål om sikkerhed fra bankens side – ikke et spørgsmål, der er knyttet til NemID eller MitID om den digitale identitet,” siger Adam Lebech.
NgDP – Næste generation Digital Post
Det andet store projekt inden for digital infrastruktur er Næste generation Digital Post.
Digitaliseringsstyrelsen lancerede løsningen den 21. Marts 2022, hvor der er 600 myndigheder på med flere tusinde integrationer.
Digitaliseringsstyrelsen er “postterminal” for al offentlig post. Forude venter så kommuner og regioners arbejde med at integrere MeMo-formatet (meddelelses model) i deres afsender mails.
Adam Lebech: “MeMo formatet er jo en ekstra mulighed, som dem, der sender post ud, har. Hvis du sender en mail, kan du tilknytte MeMo-handlinger. Der kan være tale om indbetaling, f.eks en parkeringsbøde. Det kan være en aftale på sygehuset og så kan du knytte kalenderinformation eller kørselsvejledning som aktive links. En mail fra en kommune til en borger, kan ved hjælp af et link blive et aktiv i selvbetjening.”
“Forudsætningen er, at myndigheder selv knytter MeMo-handlinger til en mail. Det er jo et langt sejt træk, at myndighederne selv skal udnytte, hvordan de bedst muligt vil udnytte de nye tekniske muligheder, der er for at tilknytte MeMo-handlinger i NgDP”.
Adam Lebech fortæller, at den periode, der er nu, er en “hypercare” periode, hvor Digitaliseringsstyrelsen er opmærksom på at hjælpe de kommuner, der har svært ved at nå i mål.
Vores løsning er Digital Post, som er backend. Det er den, man sender posten til. Det offentlige ejer Borger dk, Virk dk og Digital Post. Det er en stor løsning på den måde.
Visningsklienterne
Foruden de tre offenlige postsystemer, har Digitaliseringsstyrelsen også indgået kontrakt med to visningsklienter e-Boks og Mit.dk.
Foruden de tre offenlige postsystemer, har Digitaliseringsstyrelsen også indgået kontrakt med to visningsklienter e-Boks og Mit.dk.
“De private virksomheder kan vise den offentlige post, hvis de lever op til en række krav. Der er to kommercielle visningsklienter - e-Boks og Mit.dk – som er godkendt til at vise post for borgerne. Posten ligger i Digitaliseringsstyrelsens system. Men borgere og virksomheder kan læse post i de private visningsklienter.”
Løsningerne har, ifølge Adan Lebech, som sådan ikke noget med vores løsning at gøre, ud over at vise post på Mit.dk og e-Boks.
De private virksomheder har ikke posten liggende.
“Der er nu to store private aktører til at vise post. De er i konkurrence. Nu er der i princippet kun to private aktører – og tre offentligt ejede.”