Foreningen af kommunale IT- og digitaliseringsansvarlige

Velkommen til KITA. KITA er en politisk og faglig uafhængig forening for de kommunale it og digitaliseringsansvarlige. Foreningen blev stiftet i 1995 og har siden været samlingspunkt for de it ansvarlige i det offentlige Danmark.

NYHED Kommunernes Digitaliseringstræf 2023

KL afholder den 24. april Kommunernes Digitaliseringstræf 2023 på Frederiksberg. På Kommunernes Digitaliseringstræf får du ny indsigt i, hvilke teknologier der virker, og hvordan teknologi kan bruges til at løse de vilde samfundsudfordringer, som kommunerne bliver ramt af nu og i fremtiden. Træffet sætter også fokus på, hvad de vilde samfundsudfordringer kræver i forhold til borgernes forventninger, ledelse og organisering koblet med teknologi og data.

NYHED Foreløbigt program til KITA Generalforsamling og Temadag 2023

Så er det snart tid til at samles til seminar og det foreløbige program er ved at være på plads. Den 2. og 3. marts 2023 afholdes KITA til Generalforsamling og Temadag på Hotel Koldingfjord. Temaet bliver cybersikkerhed. Vi kigger på cybersikkerhed fra forskellige sider  - bl.a. gennem debat mellem CFCS, KL og KMD og vanen tro er det hverdagsnære også på programmet når Henning Strøkjær kommer med cases fra kommunerne.
11 november 2022

Offdig 2023

offdig Når OffDig 2023 slåer dørene op den 8. og 9 marts 2023, bliver det med fire hovedtemaer, som alle har fokus på at give stof til eftertanke, refleksion og drøftelse. OffDig stræber altid efter at give jer deltagere et solidt fagligt udbytte, og det sker gennem spændende keynotes, strategiske oplæg, interessante debatter og konkrete cases. Du kan læse mere om de fire hovedtemaer her: https://offdig.dit.dk/Om-OffDig/Temaer Programmet for konferencen forventes at være klar i januar.
27 september 2022

Materiale fra KITA Efterårsseminar 2022

Den 22. og 23. september 2022 afholdt KITA Efterårsseminar i Kolding. Materialet fra indlægsholderne er tilgængeligt i dokumentarkivet samt på selve arrangementet. Bemærk at det kræver login at se dokumenterne. Sammen med materialet fra indlæggene finder du også servicekataloget fra DCIS.